Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

602 samme Slags Lys, som den selv udsender; Kogsaltflammen udsender saaledes guult Lys og absorberer netop de gule Straaler, som en anden Lyskilde udsender. Lod man Lyset paa samme Maade gaae igjennem en Kobberflamme, vilde netop de farvede Striber, som svare til denne Flamme, absorberes og fremtræde som mørke. Saa- danne mørke Striber findes nu i det farvede Solbillede, man faaer ved at lade Sollyset brydes gjennem et Prisme. Anvender man, som nys omtalt, en fiin lodret Spalte, gjennem hvilket Lyset træder ind, og lader man dette bry- des gjennem et lodret staaende Prisme, faaer man et langt vandret Billede af Spaltens Høide, som indeholder alle Regn- buens Farver, idet det er rødt i den ene Ende og der- paa gjennem Orange, Guult, Grønt, Blaat gaaer over til Violet i den anden Ende. Undersøger man nu dette farvede Solbillede ellei’ saakaldte Spectrum nøiere, viser det sig ikke uafbrudt, men paatvers gjennemfuret af fine, sorte Linier, som antyde manglende Farvenuancer. Ifølge det nys Forklarede kunde man tænke sig Grunden dertil at være den, at Sollyset, som oprindeligt indeholdt alle farvede Straaler, paa sin Vei maatte gjennemtrænge for- skjellige dampformige Legemer, i hvilke da netop de Straaler, som disse i glødende Tilstand vilde udsende, absorberes. For at finde, hvilke disse dampformige Lege- mer ere, var det altsaa blot nødvendigt at vide, hvilke Legemer i glødende dampformig Tilstand netop give de til de sorte Linier svarende farvede Linier. Under For- udsætning af, at Solens faste Masse er selvlysende, men endeel af Lysstraalerne absorberes af de dampformige Legemer, som findes i Solens Atmosphære, vilde vi alt- saa være istand til at bestemme Sammensætningen af Atmosphæren paa et mange Millioner Mile fjernet Himmel- legeme.