Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

604 aander Kulsyre, og Udviklingen er noget stærkere i Sol- lys end i Mørke. Men ikke blot i den levende Natur virker Sollyset chemisk. Huusmoderen, som lægger sit fugtige Lærred paa Bleg, veed vel, at det er Sollyset, som virker ble- gende; men Blegningen udføres i Virkeligheden derved, at Farvestoffet i Tøiet under Lysets Medvirkning iltes af Luftens Ilt til andre Stoffer, og altsaa forsvinder som saadant, hvorved Tøiets naturlige hvide Farve træder frem. Gaae vi nu videre til Chemikerens Laboratorium, da har det i lang Tid der været bekjendt, at de to Luftarter Chlor og Brint i spredt Dagslys langsomt forene sig til Chlorbrinte, og at Virkningen i directe Sollys fremtræder saa pludseligt, at den er ledsaget af en Explosion, som Følge af den stærke Varmeudvikling. I Mørke foregaaer Foreningen aldeles ikke. Flere iltede Stoffer, i hvilke Ilten kun binder svagt, afiltes fuldstændigt eller tildeels af Lyset. .Den concentrerede Salpetersyre farves efter- haanden guu! i Lyset, idet den deelviis afiltes til en farvet Syre, der indeholder mindre Ilt, Salpeterundersyre. Det salpetersure Sølvilte farves mørkt i Lyset, idet Sølv- iltet reduceres til et lavere Sølvilte, eller vel endog til Metal. Det Princip endelig, som nu anvendes i Photo- graphien, at nemlig det hvide Clilorsølv bliver mørkt i Sollyset, har allerede i flere Aarhundreder været Che- mikeren bekjendt. Denne Chlorsølvets Egenskab har iran benyttet til at bestemme Størrelsen af Lysets chemiske Virk- ning til forskjellige Aars- og Dagstider. Chlorsølvet faaes som et fnugget Bundfald, naar man blander en Opløsning af salpetersuurt Sølvilte (Helvedessteen) med opløst Kogsalt (Chlornatrium). Det faaes derfor ud- fældet paa Papir, naar dette først dyppes i en Kogsalt- opløsning og bagefter i en Opløsning af det nævnte Sølvsalt. Ved at udsætte saadant Papir for Lysets