Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

612 følsomme Hinde ikke staaer i Forhold til det Indtryk af Lys, som de meddele vort Øie. De chemiske Straaler findes nemlig, som omtalt, fortrinsviis mod den violette Ende af Farvebilledet, medens de stærkt lysende samle sig i det Gule. Derfor bliver Hvidt og Lyseblaat gjen- givet ved Hvidt, Blaat og Violet bliver graat, Guult noget lysere, Rødt og Orange bliver halvtsort, og Grønt og Sort bliver gjengivet ved Sort. For Klædedragtens Vedkommende er det mindre væsenligt, men Ansigtet kan faae et heelt fremmed Udseende, naar Personen istedet- for rødt Haar og. Skjæg faaer sort. En rigtigt solbrændt Mand kommer af den Grund næsten til at ligne en Neger. Ved Optagelsen af Landskaber gjør det ogsaa et heelt fremmed Indtryk at see Træerne med sort Løv. En an- den Omstændighed er den, at Billedet, som dannes i Cameraet, egenligt ikke er correct uden for de Dele af Gjenstanden, som befinde sig i samme Afstande fra Lind- sen; thi jo nærmere Gjenstanden er ved Lindsen, desto større bliver dens Billede. Sad man f. Ex. saaledes, at Fødderne var betydeligt nærmere ved Lindseii end An- sigtet, saa vilde Fødderne blive uforholdsmæssigt store og noget utydelige, naar Billedet af Ansigtet var skarpt. Denne mislige Omstændighed maa det være Photographens Sag at bøde paa, ved at anbringe Personen saaledes, at Intet staaer for stærkt frem, og da Ansigtets Udtryk er det Vigtigste, maa dette fremfor Alt være skarpt. Disse faa Indvendinger kunne imidlertid ikke i nogen væsenlig Grad svække den Glæde og Nytte, som Photo- graphien, naar den udøves af kyndige Hænder, skaffer os. Uden Photographiens Hjælp vilde Stereoskopet, som giver os et saa anskueligt Billede af andre Egne, hvis enkelte Dele med det rette indbyrdes Forhold i Størrelse træde ud fra hverandre med saa overraskende Perspectiv, at vi selv synes at befinde os midt imellem dem, kun være et