Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
IV Side salpeter. Salpeter anvendes til Krudt og Fyrværkeri- satser. Dets Virkning her. Salpetersyre, Egenskaber og Anvendelse. Pikrinsyre, Skydebomuld, Collodium. Chlorsuurt Kali. 3) AnililOliiakforbindelser: Ammo- nium, et sammensat Stof, som spiller et Grundstofs Rolle. Dette Forhold gjenfindes i de organiske Stoffer. Kulsuurt Ammoniumilte vindes ved tør Destillation af Dyrestoffer. Deraf vindes Chlorammonium (Salmiak). Dettes Anvendelse ved Lodning. Zinksalmiak, Platin- salmiak. Platinsvamp. Amnioniumamalgam. Af Chlor- ammonium fremstilles Ammoniak. Dennes Forhold til Syrerne. Ammoniumforbindelserne kaldes i Almindelig- hed Ammoniakforbindelser. Anvendelse i Kattuntrykke- rier, Blegerier, Klædefabrikker, Lak- og Farvefabrikker. Ammoniak i gjæret Urin og i Gasvand. Af Gasvand vindes Salmiak og Ammoniakalun. Ammoniakens Be- tydning for Agerbruget. Glas.........................................................261. Dets Vigtighed for det daglige Liv og for Viden- skaben. Dets Bestanddele. Smeltningen. Ovnens Ind- retning. Pustningen. Huulglas. Tavleglas (Maane- glas og Valseglas). Støbning af Speile; deres Slib- ning, Polering og Belægning med Amalgam eller med Sølv. Krystalglas. Glas pustet i Former og presset Glas. Ætsning af Glas. Benyttelse af ætsede Glas- plader til Trykning (Hyalographi). Optisk Glas. Achromatiske Lindser. Kunstige Ædelstene. Farvet Glas. Glasmalerier. Emaille. Beenglas. Mælkeglas, lisglas. Glasincrustationer. Filigranglas. Glasmosaiker. Glasperler. Vandglas. Stereochromi. Sæbe........................................................ 303. Forbruget. Sæber dannes af et Fedtstof og et Alkali. Fedtstoffet stammer fra Dyre- eller Plante- riget. Tælle. Tran. Planteolier (Linolie, Hampeolie, Rapsolie, Bomolie, Cocosnødolie, Palmeolie). Luden enten Kali eller Natron. Kalisæbe (blød Sæbe) og Natronsæbe (liaard Sæbe). Kogning af haard Tælle- sæbe. Kjæi'nesæbe og sleben Sæbe. Cocossæbe. Bløde Sæber. Harpixsæbe. Toiletsæber. Sæbens Virkemaade som Rensningsmiddel; dens Anvendelse i den store In- dustri; Gjenvinding af de forbrugte Fedtstoffer. Kalk- sæbe. Plastre.