Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

83 Modstande, navnligt Gnidningsmodstanden mod Skinner og Hjulaxer; men ved denne Gnidning opvarmes disse, og den mechaniske Kraft gaaer saaledes igjen over til Varme. Et lignende Kredsløb foregaaer ved Vandhjulets Om- dreining. Vandet skylder Solen sin Faldkraft. Ved sin Varme fordamper den Vandet og løfter Dam- pene op i Luften, hvorfra de atter ved Afkjøling falde ned som Regn, der samler sig i større eller mindre Løb for atter at vende tilbage til Havets Niveau. Inden dette er naaet, benyttes endeel af dets Faldkraft til at drive et Hjul, som atter kan sætte et Hammerværk eller en Mølle i Bevægelse. Her forandres atter en Deel af den mechaniske Kraft til Varme; i begge Tilfælde blive Axer og Hju] opvarmede, i første tillige Hammeren og det hamrede Metal, i sidste Stenene og det malede Stof. Undersøgelserne have imidlertid viist, at Kredsløbet kan udvides yderligere. Ledes nemlig en elektrisk Strøm gjennem et Legeme, opvarmes dette og desto stærkere, jo vanskeligere det lader Elektriciteten passere, jo daarligere det altsaa leder Elektriciteten. Idet altsaa den elektriske Strøm passerer et galvanisk Apparat med dets Slutnings- traad, udvikles i samtlige Dele af Apparatet Varme, hvis Mængde vi kunne niaale. Men den elektriske Strøms Opstaaeii er betinget af en chemisk Virkning i Cellerne at det galvaniske Apparat, som har Varmeudvikling til- følge. Denne Varme avler altsaa Elektricitet, som igjen bliver til Varme. Maales den første og den sidste Varme, sees det, at der Intet er tabt, ved at Elektriciteten er benyttet som Gjennemgangsled. — Den magneto-elektriske Maskine sættes i Bevægelse ved Dreining paa et Häand- tag, hvorved nogle Ankere af blødt Jern bevæges hen- over faststaaende Magneter; Ankrene ville derved vexel- viis modtage og tabe Magnetismen, hvilket har tilfølge, at der i en sammenhængende Kobbertraad, hvormed disse Ankere ere omviklede, udvikles en elektrisk Strøm, som 6*