Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luftrejser
115
ening med Krigsmagtens og Folkets vedvarende Interesse for
Luftskibssagen vil bevirke, at der i flere Byer indrettes „Luftskibs-
havne“ og tillige bygges Luftskibe til Rejsebrug. Naar disse
Skibe i Stedet for at følge en forudlagt Rejseplan sejlede om-
kring mellem Havnene, saaledes som det passede bedst
med Vindforholdene, vilde de kunne sejle langt hyppigere
og gennemsnitlig langt hurtigere, end om de var bundet til en be-
stemt Rute. Selv ved meget høje Billetpriser vilde der sikkert
om Sommeren melde sig mange Passagerer, som dels blot vilde
prøve en Luftfart, dels ogsaa rejse til deres Bestemmelsessted
paa denne Maade. Luftfarterne vilde med andre Ord blive en
Mellemting mellem Lystture og virkelige Rejser, og de kunde
efterhaanden som Luftskibene forbedres, udvikle sig mere og mere
i den sidstnævnte Retning.
Det vigtigste er næsten Luftskibshavnene. Saa længe Ballon-
skibet er oppe i Luften, kan en ensartet Luftstrøm vel føre det
ud af Kurs; men ikke angribe det, selv om Luftstrømmen paa
den faste Jord føles som en Storm. Kun med op -og nedstigende
Luftstrømninger og med Uregelmæssigheder i Vindstyrken kan
Skibet komme i virkelig „Kamp" ; men for et stort og godt Skib
med solide og virksomme Stabiliseringsflader og Højderor, vil
denne Kamp næppe være farlig oppe i det fri. Først ved Landingen
kan der under stærk og navnlig uregelmæssig Blæst opstaa Farer,
og Fortøjning udenfor en „HavrT kan, som dyrekøbte Erfaringer
har lært, let blive skæbnesvanger. Til Sikring af Luftskibsfarten
udkræves derfor først og fremmest heldigt beliggende og prak-
tisk indrettede Havne; det er bl. a. blevet foreslaaet, at man i
Stedet for en Hal skulde have en lang Grav, hvori Skibet kan
trækkes ned med Tove og derefter overdækkes. Saadanne Havne
skulde ogsaa gærne være forsynede med Lyskastere eller deslige
for at vise Skibene Vej i Nat og Taage. Og der skulde gærne være
saa mange af dem, at et Skib, der er kommet ud af Kurs, kan finde
eller naa en eller anden Havn. Stor Betydning vil det have, om
man kan tilvejebringe traadløs Telegrafi mellem Skibene og Land-
jorden, saa at de kan forhøre sig om Vindforholdene i forskellige
Havne.
En alvorlig Fare synes at true fra elektriske Udladninger (se
8*