Luftens Erobring

116 Luftskibenes Anvendelse S. 62). Man har foreslaaet at forsyne de Zeppelin’ske Skibe med Metalspidser, gennem hvilke Elektriciteten siver ud, saa at den ikke kan ophobe sig. Forhaabentlig faar man Bugt med denne Fare. Ballonskibenes Betydning som Rejsemiddel vil vokse med deres Flyvehastighed. Kunde man naa fra 60 til 90 Km. i Timen, vilde der være vundet overmaade meget, idet Skibet da kunde gaa frem mod en meget alvorlig Storm. Turen København Berlin vilde i Vindstille kun tage 4| Time og kun en ringe Del af Aaret tage saa megen Tid som Berlinerekspressens Rejse, saa at Luft- skibet virkelig kunde konkurrere med de jordbundne Rejsemidler paa denne og mange andre Ruter, navnlig over Vandet. Hastig- heden 90 Km. er ikke langt under den største i Danmark maalte Gennemsnitsvindhastighed under en Storm (105 Km.). En saadan Forøgelse af Hastigheden med det halve kunde synes at være en ret beskeden Fremtidsfordring; men den vilde ved samme Skibsform og -størrelse kræve Motorkraften forøget i Forholdet VsXVsXVa eller 3,4 (smign. S. 33). I og for sig er en saadan Forøgelse let at opnaa. Vægten af Zeppelins Motorer paa 110 120 Hestekræfter angives til 500 Kg.; men man har meget lettere Motorer, ja Dufaux i Svejts har endogsaa konstrueret 120 Hestes Motorer med Vægt 85 Kg., saa at man med dem skulde kunne give Zeppelins Luftskib 6-dobbelt Drivkraft ved samme Motorvægt. Man skal dog være forsigtig med at slutte for meget af saadanne Vægtangivelser. Dels kan der i Angivelserne være medregnet mer eller mindre Motortilbe- hør, dels vil de meget lette Motorer ofte være yderst lidt drifts- sikre og ude af Stand til at virke ret længe ad Gangen. Ved Flyve- maskiner er det i mange Tilfælde hverken Benzinmangel eller Førerens Træthed, men derimod Motorens Træthed, der bringer Flugten til Afslutning. Der er dem, der mener, at Wilbur Wrights lange Flyvetid den 31. Dec. 1908 (S. 85) skyldtes Kuldens gun- stige Indvirkning paa hans Motor. I hvert Fald vil mange af de lette Flyvemaskinemotorer paa Grund af utilstrækkelig Køling løbe sig varme enten straks i Starten eller i Løbet af temmelig kort Tid bl. a. paa Grund af Kølevandets Fordampning. Denne sidste Stansningsaarsag findes ikke hos Motorer med Luftkøling,