Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Luftrejser 115 ening med Krigsmagtens og Folkets vedvarende Interesse for Luftskibssagen vil bevirke, at der i flere Byer indrettes „Luftskibs- havne“ og tillige bygges Luftskibe til Rejsebrug. Naar disse Skibe i Stedet for at følge en forudlagt Rejseplan sejlede om- kring mellem Havnene, saaledes som det passede bedst med Vindforholdene, vilde de kunne sejle langt hyppigere og gennemsnitlig langt hurtigere, end om de var bundet til en be- stemt Rute. Selv ved meget høje Billetpriser vilde der sikkert om Sommeren melde sig mange Passagerer, som dels blot vilde prøve en Luftfart, dels ogsaa rejse til deres Bestemmelsessted paa denne Maade. Luftfarterne vilde med andre Ord blive en Mellemting mellem Lystture og virkelige Rejser, og de kunde efterhaanden som Luftskibene forbedres, udvikle sig mere og mere i den sidstnævnte Retning. Det vigtigste er næsten Luftskibshavnene. Saa længe Ballon- skibet er oppe i Luften, kan en ensartet Luftstrøm vel føre det ud af Kurs; men ikke angribe det, selv om Luftstrømmen paa den faste Jord føles som en Storm. Kun med op -og nedstigende Luftstrømninger og med Uregelmæssigheder i Vindstyrken kan Skibet komme i virkelig „Kamp" ; men for et stort og godt Skib med solide og virksomme Stabiliseringsflader og Højderor, vil denne Kamp næppe være farlig oppe i det fri. Først ved Landingen kan der under stærk og navnlig uregelmæssig Blæst opstaa Farer, og Fortøjning udenfor en „HavrT kan, som dyrekøbte Erfaringer har lært, let blive skæbnesvanger. Til Sikring af Luftskibsfarten udkræves derfor først og fremmest heldigt beliggende og prak- tisk indrettede Havne; det er bl. a. blevet foreslaaet, at man i Stedet for en Hal skulde have en lang Grav, hvori Skibet kan trækkes ned med Tove og derefter overdækkes. Saadanne Havne skulde ogsaa gærne være forsynede med Lyskastere eller deslige for at vise Skibene Vej i Nat og Taage. Og der skulde gærne være saa mange af dem, at et Skib, der er kommet ud af Kurs, kan finde eller naa en eller anden Havn. Stor Betydning vil det have, om man kan tilvejebringe traadløs Telegrafi mellem Skibene og Land- jorden, saa at de kan forhøre sig om Vindforholdene i forskellige Havne. En alvorlig Fare synes at true fra elektriske Udladninger (se 8*