Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luftrejser
117
og det er derfor værd at nævne, at Eilehammer har indført en
særdeles virksom Luftkøling af sin Luftskibsmotor. — Man vil af
disse Bemærkninger forstaa, at man til Ballonskibe ikke gærne
vælger de letteste Motorer.
Var det kun Motorens Vægt, det kom an paa, kunde man dog
sagtens opnaa den forøgede Fart; men den stærkere Motor bruger
mere Benzin, og tillige vil Forøgelsen af Vindtryk og indre Træk
og Tryk kræve en stærkere Konstruktion. For at opfylde disse
Krav maa man gøre Skibet større og kan derved samtidig opnaa,
at det kan medføre flere Passagerer (smign. S. 26); men tillige vil
Skibet blive endnu mere uhandleligt og vanskeligt at sikre under
Landingen. Derfor vil man rimeligvis kun kunne kæmpe sig lang-
somt fremad Skridt for Skridt; men det vilde være dristigt at
benægte, at man før eller senere vil naa til at bygge Ballonskibe,
som gaar frem gennem Luften med Stormens Fart, og som kan
rejse i dagevis. Naar man da dels ved Motorens brutale Kraft be-
kæmper Vinden, dels ved snild Taktik i Valget af Rejsevejen tager
gunstige Vinde i Tjeneste, aabner der sig Muligheder for, at
mægtige Ballonskibe vil føre Rejsende tværs over Verdenshavene
langt hurtigere end de Skibe, der maa bryde sig Vej gennem
Vandet, og at de ogsaa over Landene i mange Tilfælde vil over-
flødiggøre kostbare Jærnbaneanlæg til ekstra hurtig Persontrafik.
Men selv om denne Fremtidsfantasi skulde blive til Virkelighed,
tør vi sikkert gaa ud fra, at Ballonskibene ikke vil overflødiggøre
Jærnbaner og „Vandskibe“. Thi til at bære lignende Vægtmæng-
der som de største Dampere vilde der kræves Ballonlegemer tu-
sinde Gange saa store som i Zeppelins Skibe, altsaa kilometer-
lange Uhyrer, der var langt højere end Raadhustaarnet.
Medens de store Ballonskibe med deres kostbare Drift og
Anlæg snarest skulde træde i Konkurrence med Jærnbaner og
Dampskibe, er Flyvemaskiner at betragte som Luftens Au-
tomobiler. Fremfor deres Medbejlere, de jordbundne Motorvogne,
har de den store Fordel, at de ikke maa holde sig til de afstukne
Veje, men kan gaa i lige Linje mod deres Maal; og deroppe, hvor
de færdes, er der Plads nok, saa at der ikke er nogen Grund til
at begrænse deres Hastighed ved Lovbestemmelser. Som omtalt
S. 96 synes man allerede at have naaet den „Stormhastighed",