Luftens Erobring

Luftrejser 117 og det er derfor værd at nævne, at Eilehammer har indført en særdeles virksom Luftkøling af sin Luftskibsmotor. — Man vil af disse Bemærkninger forstaa, at man til Ballonskibe ikke gærne vælger de letteste Motorer. Var det kun Motorens Vægt, det kom an paa, kunde man dog sagtens opnaa den forøgede Fart; men den stærkere Motor bruger mere Benzin, og tillige vil Forøgelsen af Vindtryk og indre Træk og Tryk kræve en stærkere Konstruktion. For at opfylde disse Krav maa man gøre Skibet større og kan derved samtidig opnaa, at det kan medføre flere Passagerer (smign. S. 26); men tillige vil Skibet blive endnu mere uhandleligt og vanskeligt at sikre under Landingen. Derfor vil man rimeligvis kun kunne kæmpe sig lang- somt fremad Skridt for Skridt; men det vilde være dristigt at benægte, at man før eller senere vil naa til at bygge Ballonskibe, som gaar frem gennem Luften med Stormens Fart, og som kan rejse i dagevis. Naar man da dels ved Motorens brutale Kraft be- kæmper Vinden, dels ved snild Taktik i Valget af Rejsevejen tager gunstige Vinde i Tjeneste, aabner der sig Muligheder for, at mægtige Ballonskibe vil føre Rejsende tværs over Verdenshavene langt hurtigere end de Skibe, der maa bryde sig Vej gennem Vandet, og at de ogsaa over Landene i mange Tilfælde vil over- flødiggøre kostbare Jærnbaneanlæg til ekstra hurtig Persontrafik. Men selv om denne Fremtidsfantasi skulde blive til Virkelighed, tør vi sikkert gaa ud fra, at Ballonskibene ikke vil overflødiggøre Jærnbaner og „Vandskibe“. Thi til at bære lignende Vægtmæng- der som de største Dampere vilde der kræves Ballonlegemer tu- sinde Gange saa store som i Zeppelins Skibe, altsaa kilometer- lange Uhyrer, der var langt højere end Raadhustaarnet. Medens de store Ballonskibe med deres kostbare Drift og Anlæg snarest skulde træde i Konkurrence med Jærnbaner og Dampskibe, er Flyvemaskiner at betragte som Luftens Au- tomobiler. Fremfor deres Medbejlere, de jordbundne Motorvogne, har de den store Fordel, at de ikke maa holde sig til de afstukne Veje, men kan gaa i lige Linje mod deres Maal; og deroppe, hvor de færdes, er der Plads nok, saa at der ikke er nogen Grund til at begrænse deres Hastighed ved Lovbestemmelser. Som omtalt S. 96 synes man allerede at have naaet den „Stormhastighed",