Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Flyvemaskiner
forholdsvis store og langsomt løbende, hvad der synes at give en
særlig god Nyttevirkning.
Opstigningen foregaar fra et særligt Apparat. Flyvemaskinen
anbringes med Mederne hvilende paa en lille Vogn med to Hjul,
det ene foran det andet. Denne Vogn løber paa en Skinne. Naar
der er nogen Vind, og Skinnen vender lige mod denne, kan Ma-
skinen ved Luftskruernes Fremdrift faa Fart nok til at hæve sig,
men ellers henter man Drivkraft fra et tungt Vægtlod, som forud
er hejst op i et bag Skinnen anbragt Taarn og derefter, idet det
synker, trækker Vognen med Flyvemaskinen 20—25 Meter frem
ved et Tov. Kommer Vinden bagfra, kan man ikke faa Maskinen
op, uden at Skinnen omlægges. — Brødrene Wright har fore-
trukket at gaa saaledes frem i Stedet for at give selve Flyve-
maskinen Hjul, fordi de mener, at Terrænet dog kun faa Steder
vilde egne sig til, at Maskinen kunde tage Tilløb paa sine Hjul,
og endvidere fordi Mederne bedre end Hjul egner sig til at afbøde
Stød under Nedstigningen.
Under Flugten beskriver Flyvemaskinen en saavel i vandret
som i lodret Retning noget bugtet Linje. Flyvehastigheden an-
gives at kunne naa op til ca. 70 Km. (9 Mil) eller endnu mere i
Timen.
En mere levende Forestilling om, hvorledes det er at flyve
med Wrights Drageflyver, faar man gennem nedenstaaende Ud-
talelser af Wilbur Wright:
„Maskinen er anbragt paa en enkelt, mod Vinden vendt Skin-
ne, og den er sikkert befæstet ved et Tov. Motoren sættes i Gang,
og Skruerne bagved hvirvler rundt. Du tager Plads i Midten af
Maskinen ved Siden af Styreren. Han slipper Tovet, og du farer
fremad. En Hjælper, som har holdt Maskinen i Ligevægt paa
Skinnen, løber med, men inden du er kommet 50 Fod frem, er
Farten blevet ham for stærk, og han slipper. Førend du naar
Enden af Skinnen, drejer Styreren det forreste Ror, og Maskinen
løfter sig fra Skinnen som en Drage, baaren af Lufttrykket under
den. Alt paa Jorden under dig synes først at gaa fuldstændig i Ét
for dine Øjne; men efterhaanden som du stiger, bliver Genstan-
dene klarere. I en Højde af 100 Fod mærker du næsten slet
intet til Bevægelsen udover Vindtrykket mod dit Ansigt. Hvis