Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
92 Flyvemaskiner Vandrutsjebane; men da Maskinen først svævede, fandt han den hurtige Bevægelse gennem Luften meget behageligere end i et Automobil. Jo højere Maskinen fløj, des langsommere syntes den ham at bevæge sig; endvidere fik han den Fornemmelse, at Ma- skinen blev større under Flugten. Han forbavsedes over den Sikkerhed og Støthed, Maskinen udviste under Drejningerne, og han bekræfter, at der ikke føltes noget Stød under Landingen. Andre Forsøg og Resultater fra de sidste Aar. Vi har opholdt os saa længe ved Brødrene Wrights Værk, for det første fordi disse to Mænds Navne utvivlsomt i Luftsejladsens Historie vil komme til at indtage en lignende fremragende Plads som Fulton i Dampskibsfartens og Stephenson i Jærnbanekørslens, for det andet fordi en mere indgaaende Dvælen ved en bestemt Gruppe af Forsøg giver os bedre Besked om Flyvekunsten end en mere overfladisk Betragtning af mange forskellige Flyve- kunstneres Arbejder. Til Gengæld vil vi nu gaa let hen over den store Mængde af Forsøg, udførte af andre Mænd, som endnu i de fleste Henseender staar langt tilbage for de to flyvende Brødre. Ser vi bort fra Maxims „Skinnebrud11 og de tvivlsomme Be- retninger om Aders Flugt synes Danskeren Elleh ammer at være den første, der i Evropa har faaet en motordreven Flyve- maskine til at løfte sig fra Jorden med et Menneske. Ellehammer, der paa flere andre Punkter har vist betydelige Opfinderevner, har i flere Aar arbejdet ihærdigt paa at løse Flyveproblemet. Hans Maskine, af hvilke den første var en E n- dækker eller Monoplan, de senere To- og Tredækkere med Bærefladerne i henholdsvis i 2 og 3 „Dæk“, det ene over det andet, bar alle ved Bærefladernes Form og Anbringelse, Moto- rens Konstruktion m. m. Præget af at være en selvstændig Opfinders Værk, ikke Efterligninger efter fremmede Forbilleder. Særlig maa mærkes den automatiske Højdestyringsmekanisme; Princippet for denne er, at det Sæde, hvorpaa Styreren tager Plads, er saaledes forbundet med et Højderor, at Styreren ved sin Vægt sætter Roret i Virksomhed paa rette Maade, saa snart Bærefladerne stiller sig enten for stejlt eller for fladt. Den 12.