Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Flyvemaskiner
Vandrutsjebane; men da Maskinen først svævede, fandt han den
hurtige Bevægelse gennem Luften meget behageligere end i et
Automobil. Jo højere Maskinen fløj, des langsommere syntes den
ham at bevæge sig; endvidere fik han den Fornemmelse, at Ma-
skinen blev større under Flugten. Han forbavsedes over den
Sikkerhed og Støthed, Maskinen udviste under Drejningerne, og
han bekræfter, at der ikke føltes noget Stød under Landingen.
Andre Forsøg og Resultater fra de sidste Aar. Vi har
opholdt os saa længe ved Brødrene Wrights Værk, for det første
fordi disse to Mænds Navne utvivlsomt i Luftsejladsens Historie
vil komme til at indtage en lignende fremragende Plads som
Fulton i Dampskibsfartens og Stephenson i Jærnbanekørslens,
for det andet fordi en mere indgaaende Dvælen ved en bestemt
Gruppe af Forsøg giver os bedre Besked om Flyvekunsten end
en mere overfladisk Betragtning af mange forskellige Flyve-
kunstneres Arbejder.
Til Gengæld vil vi nu gaa let hen over den store Mængde af
Forsøg, udførte af andre Mænd, som endnu i de fleste Henseender
staar langt tilbage for de to flyvende Brødre.
Ser vi bort fra Maxims „Skinnebrud11 og de tvivlsomme Be-
retninger om Aders Flugt synes Danskeren Elleh ammer at
være den første, der i Evropa har faaet en motordreven Flyve-
maskine til at løfte sig fra Jorden med et Menneske.
Ellehammer, der paa flere andre Punkter har vist betydelige
Opfinderevner, har i flere Aar arbejdet ihærdigt paa at løse
Flyveproblemet. Hans Maskine, af hvilke den første var en E n-
dækker eller Monoplan, de senere To- og Tredækkere med
Bærefladerne i henholdsvis i 2 og 3 „Dæk“, det ene over det
andet, bar alle ved Bærefladernes Form og Anbringelse, Moto-
rens Konstruktion m. m. Præget af at være en selvstændig
Opfinders Værk, ikke Efterligninger efter fremmede Forbilleder.
Særlig maa mærkes den automatiske Højdestyringsmekanisme;
Princippet for denne er, at det Sæde, hvorpaa Styreren tager
Plads, er saaledes forbundet med et Højderor, at Styreren ved
sin Vægt sætter Roret i Virksomhed paa rette Maade, saa snart
Bærefladerne stiller sig enten for stejlt eller for fladt. Den 12.