Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Luftskibenes Anvendelse
V. LUFTSKIBENES ANVENDELSE I NUTID
OG FREMTID
Flyvesport og Lystfarter i Lufthavet. — Luftrejser fra Sted til .Sted. —
Luftskibene i Krigen. — Retsforholdene i Luften.
I alt det foregaaende har vi holdt os paa sikker Grund. Vi
har set, hvorledes Menneskene ad forskellige Veje Skridt for
Skridt har arbejdet sig frem mod det store Maal at blive Herrer
i Luftens Rige. Vi har dvælet ved de nyeste Resultater, som til-
sammen afmærker den Linje, de kæmpende Skarer foreløbig
har naaet og nu er i Færd med at overskride under fortsat Frem-
rykning. Og vi har faaet Blikket aabnet for en Del af de vigtigste
Vanskeligheder, som vil hæmme Fremrykningen. Men naar vi
vil søge Svar paa det Spørgsmaal: Hvilken Brug kan og vil man
gøre af de vundne Resultater, nu i de nærmest følgende Aar saa
vel som i en fjærnere Fremtid? —- da kommer vi ud paa det
uvisse; thi endnu er Anvendelsen af Luftskibene -— hvorved her
tænkes saa vel paa Flyvemaskinerne som paa de styrbare Ballon-
skibe — næppe begyndt, og der mangler saaledes Erfaringer
fra det praktiske Liv. Der er fremkommet nok af Anskuelser og
Meninger i alle mulige Afskygninger ligefra den mest forstok-
kede Tvivl til den mest fantastiske Tro paa Sagens Betydning.
Men ingen af dem kan støtte sig til andet end almindelige Be-
tragtninger og foreløbige Forsøgs-Erfaringer. Allerede ud fra
disse kan vi imidlertid i mange Tilfælde danne os et begrundet
Skøn over de Muligheder, der frembyder sig. Og i hvert Fald
kan det have Interesse at stifte Bekendtskab med Udtalelser fra
forskellige sagkyndige Mænd saavel som med enkelte af de frem-
komne løsere Fremtidsfantasier.
Flyvesport og Lystfarter i Lufthavet. At Flyvemaskiner
i den allernærmeste Tid vil finde vid Udbredelse som Sports-
middel, maa sikkert selv den mest haardnakkede Tvivler ind-
rømme.
I Aartusinder har Mennesker stirret længselsfulde efter Fug-
lene og misundt dem deres Leg i Luften. Nu er det muligt for