Luftens Erobring

I. FØR LUFTBALLONENS TID I de mangfoldige Myter, Sagn og Æventyr, hvor Fantasien har udrustet Mennesker med den Flyveevne, som Naturen har nægtet os, tænktes Maalet naaet gennem umiddelbar ydre Efter- ligning af Fuglen — f. Eks. derved, at den, der vilde flyve, iførte sig en „FjederharrT eller spændte Vinger pha sin Ryg. Det be- rømteste stedfæstede Sagn af denne Art er den græske Fortælling om D a i d a 1 o s, som sammen med sin Søn I k a r o s vilde flygte fra Kreta ved Hjælp af Vinger, han havde forfærdiget af Fjer sam- menholdt med Voks. Medens Faderen baaren af sine Vinger kom velbeholden til Sicilien, styrtede Sønnen ned i Havet, fordi han i Overmod svang sig saa højt op mod Solen, at dens Straaler smel- tede Vokset paa hans Vinger. Af de Mænd, som i ældre Tider forsøgte at løse Flyveproble- met, fulgte de fleste Daidalos’ Eksempel, forsaavidt som de be- fæstede Vinger til deres Legeme, og mange af dem led Ikaros’ Skæbne. Blandt de faa gamle Flyveforsøg, hvorom der foreligger nogenlunde troværdige Beretninger, kan nævnes et, som udfør- tes 1510 i Skotland af en italiensk Munk. I Overværelse af Kong James IV og hans Hof steg Munken paa den fastsatte Dag op paa en af Stirling Castle’s Skanser med et Par mægtige Vinger. Ankommen til Toppen spredte han Vingerne og sprang ud i Luf- ten ; men i Stedet for at hæve sig ved Vingeslagene styrtede han nedad og endte — ikke i Havet, men i en Mødding, hvor han laa med brækket Ben. Forøvrigt lykkedes det ham at opdage Aar- sagen til det bedrøvelige Resultat: nogle af de Fjer, som var brugt til Forfærdigelsen af Vingerne, var simple Hønsefjer, medens de naturligvis alle burde have tilhørt stolte Flyvere som Ørnen. i*