Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Luftskibene i Krigen 123 Flyvehastighed er 8 Mil (60 Km. i Timen), vil det med en 6 Mils Medvind ud naa 14 Mil frem i en Time, men være 7 Timer om at naa tilbage; det maa altsaa i dette Tilfælde være 8 Timer i Luften for at gaa 14 Mil ud og hjem, og skønt det har haft Med- vind og Modvind lige lang Vej, har Vinden sat dets gennem- snitlige Rejsehastighed ned fra 8 til 3^ Mil i Timen. Endvidere maa Luftskibe for at undgaa Beskydning ofte gaa meget højt -— 1000 å 1500 Meter eller mere — hvilket for Ballonskibe kræver stort Offer af Brint og Ballast, samtidig med at den stærkere Vind heroppe vanskeliggør Flugt mod Vinden. Endelig maa de i mange Tilfælde færdes ved Nattetid, hvad der kan gøre det meget vanskeligt for dem at finde Vej. Paa den anden Side er Kravet til Luftfartens Sikkerhed ringere under Krigsforhold, da man jo ved al Slags Krigsførelse sætter Livet paa Spil. At Talen om Luftskibes Anvendelse i Krigen ikke er løse Fremtidsfantasier følger allerede af, at Stormagterne anvender anselige og stedse voksende Summer paa Erhvervelsen af Luft- skibe. Der er i Hovedsagen fire forskellige Maader, hvorpaa der kunde være Tale om at anvende disse i Krig, nemlig 1) Til Spejdertjeneste. 2) Til at bringe Forbindelse mellem Steder, Fjen- den har adskilt. 3) Ti] Angreb paa Fjendens Hær, Flaade og Land. 4) Til Kamp med fjendtlige Luftskibe. Anvendelsen til Spejdertjeneste er den, der ligger nær- mest for. At Ballonskibene vil faa Betydning paa dette Omraade er alle militære Autoriteter enige om. Mindre til Felthæren knyttede Ballonskibe, der kun har kort Aktionsradius, kan inden Slaget udspejde den fjendtlige Hærs Opstilling. Større Skibe som Zeppelins eller det planlagte store af Julliots Type (S. 68) vil straks ved Krigens Udbrud, saafremt Vejrforholdene er gunstige, kunne sejle langt ind over Fjendens Land og skaffe værdifulde Oplysninger om Armékorpsernes Op- marsj o. desl. Naar det lykkes at indrette traadløs Telegrafi fra Luftskibe, vil disse saa at sige blive langt fremstrakte Øjne, hvorved Hærledelsen kan se, hvad der foregaar hos Fjenden. Sandsynligvis vil ogsaa Flyvemaskiner finde Anvendelse i Spejdertjenesten. De er overordentlig meget billigere at anskaffe