Luftens Erobring

8 Før Luftballonens Tid ske vist let nok paa Papiret at beregne Størrelsen og Væg- tykkelsen af en lufttom Kob- berkugle saaledes, at den er lettere end den fortrængte Luft; er Kuglens Rumfang f. Eks. 1000 Kubikmeter, tager den Pladsen op for ca. 1300 Kilogram Luft, og hvis Væg- gen bestaar af 14 Millimeter tykke Kobberplader, vilde Kobberet næppe veje 1200 Kg., saa at Luftens Opdrift rigelig kunde løfte Kuglen og et Menneskes Vægt til- lige. Men da det Tryk, Luf- ten udøver paa Overfladen af Genstande her nede ved Jor- den, er ca. 1 Kg. paa hver Kvadratcentimeter, vilde den Fig. 5. Pater Lanas Luftskibsprojekt fra 1670. store Kobberkugle være udsat for et voldsomt Tryk udefra; og naar den ikke indeholdt Luft, som udøvede et ligesaa stort Tryk paa Kobbervæggen indefra, vilde Kuglen blive klemt fuldstændig sammen, selv om Vægtykkelsen var langt over Millimeter. I 1766 fremkom der imidlertid fra Englænderen Caven- d ish en Meddelelse om, at en vis Slags brændbar Luft -—- nemlig den, vi nu kalder Brint, og som bl. a. dannes, naar man hælder fortyndet Svovlsyre paa Zink -— var mange Gange lettere end al- mindelig atmosfærisk Luft af samme Temperatur og Tryk, og der- ved aabnedes en Mulighed for, at man kunde komme ud over den Vanskelighed, hvorpaa Lanas Projekt strandede. Dersom man i Stedet for at pumpe Lanas Kugler lufttomme sørgede for, at Luften derinde blev fortrængt af Cavendish’s brændbare Luft, vilde Kuglernes Vægt formindskes ligesaa meget som ved en Udpumpning, der efterlod en lille Luftrest; men da den brændbare Luft nu indefra trykkede ligesaa stærkt udad paa Kuglernes Vægge, som den ydre Luft trykkede indad udefra,