Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
24 Ballonskibe Kraft let komme til at „duve“, og dersom Ballonhylstret er slapt, vil Brinten søge op mod den Ende, som i Øjeblikket er øverst under Duvningen; denne vil herved forstærkes og kan maaske faa Luftskibet til at slaa over, eller den kan bevirke en Sønder- rivning af Gondolens Ophængningstove. Ogsaa ved et fuldt udspilet Ballonlegeme kan Duvningen fremkalde saadanne Uheld, især naar Luftskibet har stærk Fart, og naar Ballonlegemet er meget langstrakt, eller er forbundet med Gondolen paa uheldig Maade. I det af Meunier fremsatte Projekt til et styrbart Luftskib (se Fig. 11) har han af Hensyn til disse Farer ordnet Ophængningstovene saaledes, at Gondolens Stilling til Ballonlegemet ikke godt kunde forandre sig, og des- uden kun gjort Ballonlegemet temmelig lidt langstrakt. — Ad- skillige senere Luftskibsopfindere har maattet bøde haardt, fordi de med Hensyn til Sikring af Ballonlegemets Stabilitet og Gon- dolens Anbringelse har vist mindre Forudseenhed og Forsigtig- hed end Meunier. Ogsaa ved sit Forslag til Indretningen af det mekaniske Frem- driftsmiddel var Meunier langt forud for sin Tid. Medens flere andre af Datidens Opfindere vilde ro Ballonen frem ved at be- væge en eiler anden Slags Aarer paa lignende Maade som Aarerne ved en Robaad, anvendtes i Meuniers Projekt 3 Par „roterende Aarer“. Disse Aarer kan siges at svare til Møllevinger, dog om- vendt, hvad Aarsag og Virkning angaar; hvis en Aksel med Møllevinger i stille Vejr sættes i hurtig Omdrejning, vil Vingerne paa Grund af deres skraa Stilling fremkalde en Luftstrøm eller „Vind“, som gaar til den ene Side i Akslens Retning og søger at trykke Vingerne og Akslen til den modsatte Side. De 3 Aarepar vil paa samme Maade under deres Omdrejning drive Luftskibet frem i Retning af Aareparrenes fælles Akse. Et Meuniersk Aare- par kan imidlertid ogsaa betragtes som en tobladet „Skrue", sva- rende til Skibsskruen, som den store svenske Ingeniør Ericsson halvhundrede Aar senere indførte i Skibsfarten, og endnu nøjere til de „L u f t s k r u e r“, hvormed Nutidens Luftskibe drives frem. Meunier kan saaledes regnes for Opfinder af Luftskruen. Det maa dog bemærkes, at Anvendelse af Fremdriftsskruen i Vandet noget tidligere var bragt i Forslag af Franskmanden Ber-