Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Ballonskibe
Kraft let komme til at „duve“, og dersom Ballonhylstret er slapt,
vil Brinten søge op mod den Ende, som i Øjeblikket er øverst
under Duvningen; denne vil herved forstærkes og kan maaske
faa Luftskibet til at slaa over, eller den kan bevirke en Sønder-
rivning af Gondolens Ophængningstove.
Ogsaa ved et fuldt udspilet Ballonlegeme kan Duvningen
fremkalde saadanne Uheld, især naar Luftskibet har stærk Fart,
og naar Ballonlegemet er meget langstrakt, eller er forbundet
med Gondolen paa uheldig Maade. I det af Meunier fremsatte
Projekt til et styrbart Luftskib (se Fig. 11) har han af Hensyn til
disse Farer ordnet Ophængningstovene saaledes, at Gondolens
Stilling til Ballonlegemet ikke godt kunde forandre sig, og des-
uden kun gjort Ballonlegemet temmelig lidt langstrakt. — Ad-
skillige senere Luftskibsopfindere har maattet bøde haardt, fordi
de med Hensyn til Sikring af Ballonlegemets Stabilitet og Gon-
dolens Anbringelse har vist mindre Forudseenhed og Forsigtig-
hed end Meunier.
Ogsaa ved sit Forslag til Indretningen af det mekaniske Frem-
driftsmiddel var Meunier langt forud for sin Tid. Medens flere
andre af Datidens Opfindere vilde ro Ballonen frem ved at be-
væge en eiler anden Slags Aarer paa lignende Maade som Aarerne
ved en Robaad, anvendtes i Meuniers Projekt 3 Par „roterende
Aarer“. Disse Aarer kan siges at svare til Møllevinger, dog om-
vendt, hvad Aarsag og Virkning angaar; hvis en Aksel med
Møllevinger i stille Vejr sættes i hurtig Omdrejning, vil Vingerne
paa Grund af deres skraa Stilling fremkalde en Luftstrøm eller
„Vind“, som gaar til den ene Side i Akslens Retning og søger at
trykke Vingerne og Akslen til den modsatte Side. De 3 Aarepar
vil paa samme Maade under deres Omdrejning drive Luftskibet
frem i Retning af Aareparrenes fælles Akse. Et Meuniersk Aare-
par kan imidlertid ogsaa betragtes som en tobladet „Skrue", sva-
rende til Skibsskruen, som den store svenske Ingeniør Ericsson
halvhundrede Aar senere indførte i Skibsfarten, og endnu nøjere
til de „L u f t s k r u e r“, hvormed Nutidens Luftskibe drives frem.
Meunier kan saaledes regnes for Opfinder af Luftskruen.
Det maa dog bemærkes, at Anvendelse af Fremdriftsskruen
i Vandet noget tidligere var bragt i Forslag af Franskmanden Ber-