Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Fra Meunier til Santos Dumont 25 nouilli, og at Leonardo da Vinci, hvis Skrifter imidlertid var ukend- te paa Meuniers Tid, endogsaa havde været inde paa Tanken om Luftskruer. Men til Trods for Meuniers sindrige og omhyggelige Behand- handling af Luftskibsproblemet, vilde Virkeliggørelsen af hans Planer dog slet ikke have bragt en blot nogenlunde tilfredsstil lende Løsning af dette Problem. Meunier havde nemlig ingen Motor, der kunde yde Drivkraft til Drejning af Skruerne. James Watt havde vel opfundet sin dobbeltvirkende Dampmaskine; men der var meget langt frem, inden man turde tænke paa at anvende denne til Luftsejlads. Man var altsaa henvist til at benytte menne- skelig Drivkraft. At Menneskekraft var tilstrækkelig til at drive et Luftskib frem mod Vinden, var der mange som troede. Den før omtalte anonyme Brevskriver mener, at hans „Luftfisk“ vilde føres over- maade hurtigt frem ved Halens og Finnernes Slag. „Man kan slutte sig dertil fra den Fart, hvormed en stor Hval skyder gen- nem Havet; den tilbagelægger med Lethed 12 Mil i Timen. Hvor mange Mil vilde da ikke disse Luftfisk kunne tilbagelægge i et Stof med saa ringe Modstand som Luften. Deres Hastighed vil sik- kert overgaa vor Forventning og synes os vidunderlig.11 I vore Dage har imidlertid enhver af de Millioner, der har prøvet at cykle, et ret levende Indtryk af, at Luftens Modstand endda ikke er saa ringe. At køre mod en nogenlunde stærk Vind er meget trættende, og ved Hurtigkørsel paa god, lige Vej i stille Vejr er det hovedsagelig Overvindelse af Luftmodstanden, der kræver Arbejde. Lad os tænke os, at en Cyklists Pedaler blev bragt i Forbindelse med Luftskruer eller andet lignende, der gav ham Fremdrift ved at virke paa Luften, og at Maskinen tillige blev forbundet med en Brintballon stor nok til at løfte Maskinen og Manden fra Jorden. Han vilde derved slippe for det Arbejde, Vejens Ujævnheder kunde forvolde, men skulde til Gengæld slæ- be Ballonen med sig gennem Luften. Regner vi, at en Kubikmeter (32 Kubikfod) Brint kan løfte et Kilogram (2 Pund),*) og antager *) En Kubikmeter Luft vejer ved almindeligt Tryk og Temperatur 0° omtrent 1,3 Kg., en Kubm. Brint mindre end 0,i Kg. Forskellen 1,2 Kg. er da den Vægt, som en Kubm. Brint kan bære i saadan Luft; men da Brinten aldrig er helt ren, og en Ballon gærne skulde kunne stige et godt Stykke op over Jorden selv paa Dage, hvor Lufttrykket er særlig lavt og Tem- peraturen meget over 0°, kan vi med et rundt Tal regne en Kubm. Brints Løftekraft for at være et Kilogram.