Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fra Meunier til Santos Dumont
25
nouilli, og at Leonardo da Vinci, hvis Skrifter imidlertid var ukend-
te paa Meuniers Tid, endogsaa havde været inde paa Tanken om
Luftskruer.
Men til Trods for Meuniers sindrige og omhyggelige Behand-
handling af Luftskibsproblemet, vilde Virkeliggørelsen af hans
Planer dog slet ikke have bragt en blot nogenlunde tilfredsstil
lende Løsning af dette Problem. Meunier havde nemlig ingen
Motor, der kunde yde Drivkraft til Drejning af Skruerne. James
Watt havde vel opfundet sin dobbeltvirkende Dampmaskine; men
der var meget langt frem, inden man turde tænke paa at anvende
denne til Luftsejlads. Man var altsaa henvist til at benytte menne-
skelig Drivkraft.
At Menneskekraft var tilstrækkelig til at drive et Luftskib
frem mod Vinden, var der mange som troede. Den før omtalte
anonyme Brevskriver mener, at hans „Luftfisk“ vilde føres over-
maade hurtigt frem ved Halens og Finnernes Slag. „Man kan
slutte sig dertil fra den Fart, hvormed en stor Hval skyder gen-
nem Havet; den tilbagelægger med Lethed 12 Mil i Timen. Hvor
mange Mil vilde da ikke disse Luftfisk kunne tilbagelægge i et
Stof med saa ringe Modstand som Luften. Deres Hastighed vil sik-
kert overgaa vor Forventning og synes os vidunderlig.11
I vore Dage har imidlertid enhver af de Millioner, der har
prøvet at cykle, et ret levende Indtryk af, at Luftens Modstand
endda ikke er saa ringe. At køre mod en nogenlunde stærk Vind
er meget trættende, og ved Hurtigkørsel paa god, lige Vej i stille
Vejr er det hovedsagelig Overvindelse af Luftmodstanden, der
kræver Arbejde. Lad os tænke os, at en Cyklists Pedaler blev
bragt i Forbindelse med Luftskruer eller andet lignende, der gav
ham Fremdrift ved at virke paa Luften, og at Maskinen tillige
blev forbundet med en Brintballon stor nok til at løfte Maskinen
og Manden fra Jorden. Han vilde derved slippe for det Arbejde,
Vejens Ujævnheder kunde forvolde, men skulde til Gengæld slæ-
be Ballonen med sig gennem Luften. Regner vi, at en Kubikmeter
(32 Kubikfod) Brint kan løfte et Kilogram (2 Pund),*) og antager
*) En Kubikmeter Luft vejer ved almindeligt Tryk og Temperatur 0° omtrent 1,3 Kg.,
en Kubm. Brint mindre end 0,i Kg. Forskellen 1,2 Kg. er da den Vægt, som en Kubm. Brint
kan bære i saadan Luft; men da Brinten aldrig er helt ren, og en Ballon gærne skulde kunne
stige et godt Stykke op over Jorden selv paa Dage, hvor Lufttrykket er særlig lavt og Tem-
peraturen meget over 0°, kan vi med et rundt Tal regne en Kubm. Brints Løftekraft for at
være et Kilogram.