Luftens Erobring

 26 Ballonskibe vi, at Manden vejer 75 Kg., Maskinen og Ballonhylstret 40 Kg., saa skulde Ballonen have et Rum af 115 Kubikmeter; hvis den var kugleformet, vilde den da have et Tværmaal af godt 6 Meter (henved 10 Alen) og være henimod 30 Kvadratmeter (300 Kva- dratfod) i Flademaal midt igennem. Enhver Cyklist vil indse, at det med en saadan vældig Luftkugle paa Slæbetov vilde være ganske umuligt for Manden at holde Stand selv mod den svageste Luftning, som overhovedet fortjener Navn af Vind, og at det der- for kun blev ubetydelige, næppe mærkelige Resultater, som op- naaedes af de Luftskippere, der i Luftballonens første Aar prøvede at ro sig frem gennem Luften. Ganske vist kunde man ved at gøre Ballonlegemet langstrakt formindske Luftmodstanden; men paa den anden Side er dens Størrelse beregnet altfor ringe, hvis det drejer sig om en nogen- lunde lang Rejse, hvortil der skal medføres megen Ballast. -— For store Balloner, der kan medføre flere Mennesker, stiller Forhol- dene sig noget gunstigere; dersom man uden at forandre Ballon- legemets Form fordobler dets Tværmaal og øvrige Længdemaal. bliver dets Rumfang og dermed dets Bærekraft 2 x 2 x 2 = 8 Gange saa stor, mdens den Flade, det byder Vinden, kun bliver 4-dob- let. Meuniers Plan gik da ogsaa ud paa at bygge Luftskibet saa stort, at det kunde medføre et ikke saa lille Antal Mennesker; men han indsaa alligevel fuldt klart, at der ikke kunde være Tale om, at de kunde drive Luftskibet frem mod Vinden, selv om den var svag. Større Hastighed end en hurtig Fodgænger ventede han ikke, at man kunde give Skibet. Alligevel mente han, at der var vundet noget ved dette beskedne Resultat. Selv om man i Hoved- sagen maatte lade Luftskibet føres med af den Luftsrøm, hvori det svævede, kunde man dog indenfor denne gaa fra et Sted til et andet for at udføre meteorologiske Iagttagelser paa forskellige Punkter af Luften — man kunde f. Eks. gaa hen til en Sky, der førtes med af samme Luftstrøm; endvidere kunde man ved at vige noget ud fra Vindretningen til en vis Grad vælge sin Lan- dingsplads, undgaa at komme for nær til en fjendtlig Lejr o. desl. Under gunstige Omstændigheder kunde et saadant Luftskib maa- ske naa ind i en belejret Fæstning, selv om Vinden fra Opstig- ningsstedet ikke var rettet nøjagtigt mod Fæstningen.