Luftens Erobring

Fra Meunier til Santos Dumont 27 Under Belejringen af Paris i 1870 —71 ofrede en fransk In- geniør Dupuy de Lome sin Formue paa at bygge et Luftskib, der ved menneskelig Drivkraft skulde søge at naa ind til Paris. Skibet, som i mange Stykker mindede om Meuniers Projekt, blev dog først færdigt efter Krigen. Det angives, at dets Besætning af 8 Mand kunde, naar de alle arbejdede med fuld Kraft, en kort Tid give det en Hastighed af 2,8 Meter i Sekundet i Forhold til den omgivende Luft. Denne Hastighed, der svarer til 10 Kilome- ter eller Mil i Timen, var imidlertid meget lidt tilfredsstil- lende, og selv om Meunier havde naaet noget lignende, vilde han sikkert have høstet ringe Tak derfor hos sine Landsmænd; thi et saadant Resultat vilde synes de fleste langtfra at svare til de store Ofre, Bygningen af Meuniers Luftskib vilde kræve. Tiden var med andre Ord ikke moden til Løsning af Problemet; der var ikke andet for end at afvente det Tidspunkt, da man havde en brugelig Motor til Raadighed. I Midten af det 19. Aarhundrede var Dampmaskinen naaet saa vidt i sin Udvikling, at det ikke længer syntes helt urimeligt at anvende en saadan Maskine af særlig let Konstruktion som Motor for et Luftskib. Den franske Ingeniør Giffard dristede sig til at gøre Forsøget. Det lykkedes ham at bygge en Dampmaskine, som vejede betydeligt mindre end et Menneske, og dog kunde udvikle 3 Hestekræfter, hvilket vel omtrent vil sige saa meget som 30 Mand. Selv om man kom langt højere op i Vægt ved at tage Vægten af Vand, Kul m. m. med i Beregning, syntes det dog rimeligt, at man ved en saadan Maskine kunde naa meget bedre Resultater end ved menneskelig Arbejdskraft. Giffard byg- gede saa et Luftskib (se Fig. 12) og udførte dermed den 24. Sep- tember 1852 en Luftfart, som forløb heldigt, men uden at det lykkedes ham at bevæge Fartøjet hurtigere frem gennem Luften end 3 Meter i Sekundet (svarende til ca. 11 Kilometer eller min- dre end !(/> Mil i Timen); med denne Fart kunde han vel afvige noget fra Vindretningen, men ikke kæmpe mod Vinden. For at op- naa bedre Resultater, besluttede han at bygge et nyt Luftskib, der skulde være større, forsynes med en kraftigere Motor og desuden være betydelig mere langstrakt. Dette sidste var imidlertid nær blevet skæbnesvangert for ham; som Meunier havde forudset kom