Luftens Erobring

54 Ballonskibe begyndtes i 1898, af kæmpemæssig Størrelse; Ballonlegemet var 11 000 Kubikmeter (mod „Lebaudy“s 3 000), og det er let at forstaa, at en saadan Kolos var besværlig at anbringe og manøv- rere. Ballonlegemet havde Form som en meget langstrakt, spidst afsluttet Cylinder, der var 128 Meter (400 Fod) lang og henved 12 Meter i Tværmaal. Dets ydre Hylster bestod af et af det lette Metal Aluminium dannet Gitterværk, som var beklædt med Tøj. Hylstret var dog ikke lavet lufttæt til Optagelse af Brinten. Denne indesluttedes i 17 Balloner anbragt i hver sin af en Række Afde- linger, hvori Ballonlegemet var delt. Fordelene ved denne Indretning skulde være, at Ballonlege- met kunde gøres meget langstrakt og dog bevare sin Form ufor- andret uden Anvendelse af indre Luftsæk, at Brinten ikke under Skibets Duvning kunde løbe op i den øverste Ende og derved bringe Ligevægten i Fare, at det ydre Hylster og Luften inden- for dette beskyttede Brintballonerne mod Opvarmning og Afkøling udefra, samt at en Rift i Hylstret, ja selv Sprængning af en af Brintballonerne ikke vilde bringe Fartøjet til Fald. Tillige var det lettere at befæste Baade, Skruer o. s. v. til det stive Metalstel end til en Tøjballon. Der anbragtes under Ballonlegemet to Baade i temmelig stor indbyrdes Afstand og med hver sin Motor. Hver Motor, der i det første Luftskib kun var paa 15 Hestekræfter, drev to Luftskruer, som var anbragt adskilligt højere end Baa- den paa hver sin Side af Ballonlegemet. En Løbevægt, der kunde