Luftens Erobring

62 Ballonskibe høre endnu; et Skrig af Smerte, Raseri og Vrede. Dér gik „Tysk- lands stolte Haab“, hvormed de har villet triumfere over Ud- landet, op i Røg. Jeg saa det gennem en Støvsky hænge fast i nogle Frugttræer, og dernæst eksploderede det, 8 stærke Puf og en mægtig Flamme og Røgsøjle. Ilden opstod i den forreste Del. og med Stormen blev den forplantet over hele Ballonen i en Brøkdel af et Sekund. — Soldaterne jagede af Sted paa deres Heste i vildeste Galop ligesom i Krigstid. Ja, det Billede vil jeg aldrig glemme. Naar jeg saa mig om, var det som forfulgte disseTusinder af ophidsede Mænd og Kvinder mig. — Jeg var en af de første paa Pladsen, og den første, jeg traf, var den for- ulykkede Montør. Han var sprunget ned fra en betydelig Højde og var saa forbrændt og forslaaet, at jeg ikke kunde kende ham igen. Jeg havde lige faaet Tid til at tage et Par Laser af Ballon- hylstret, da Menneskemassen kom brusende. Greven kom kort efter, og jeg var saa nær ved ham, at jeg kunde trykke ham i Haanden. Han var meget bevæget, da han saa sit Værk ligge dér, og han blottede Hovedet for Resterne.“ Aarsagen til Eksplosionen antages at være elektriske Ud- ladninger, der antændte udstrømmet Brint. De elektriske Kræfter i Luften vil nemlig kunne frembringe en elektrisk Fordeling i Luftskibets Metalstel, og navnlig hvis det lange Ballonlegeme stiller sig skraat, er der Mulighed for, at dets Ender bliver saa stærkt elektriske, at Elektriciteten kan udlades til Jorden eller Trætoppe ved en Gnist. Det var, som om Elementerne havde sammensvoret sig for at tilbagevise Menneskenes Forsøg paa at spille Herrer i Luftens Rige. Stormens Vælde og de hemmelighedsfulde elektriske Kræf- ter havde i et Nu brutalt tilintetgjort det vidunderlige Kunst- værk. Just som Afgørelsens Dag var kommet, hele Landet stod i Stads, og Mængden under Jubelraab tilkendte Mesteren, der havde gjort „Det Utroligste*1, Prinsessen og det halve Rige, svingedes Øksen mod Værket. „Krisk! krask! kvas! dér laa det Helel“ „Det kunde vi,“ sagde Elementerne; „vor Gerning har slaaet hans og slaaet Eder allesammen.“ — „Men et Kunstværk kan gaa igen, Legemet var slaaet i Stykker, men ikke Aanden, Kunstaanden spøgede, og det var ingen Spøg“ — siger H. C. An- dersen.