Luftens Erobring

68 Ballonskibe paabegyndt — fransk Militærluftskib med Julliot som Bygmester. Det angives, at det skal være 7—8000 Kubikmeter, altsaa over dobbelt saa stort som de forrige Julliotske Skibe. Særlig i Tyskland vrimler det med Projekter om kæmpemæs- sige Luftskibe af det stive System. Et Par Opfindere vil lave et „V a k u u m I u f t s k i b“, d. v. s. de vil lade Ballonlegemet være lufttomt (ligesom Lanas Kugler) i Stedet for brintfyldt, idet de paastaar, at Ballonlegemets Vægge uden at blive for tunge kan gøres stærke nok til at modstaa Lufttrykket. Mange Opfindere lover Hastigheder 2, 3 eller flere Gange saa store som de hidtil op- naaede saa vel som andre Fordele, hvis Størrelse og Mængde of- test staar i omvendt Forhold til Opfindernes Kundskaber. IV. FLYVEMASKINER TUNGERE END LUFTEN Flugt uden Motor. — Flyveproblemets Løsning ved Brødrene Wright. — Andre Forsøg og Resultater fra de sidste Aar. Ved Ballonskibene blev den Opgave at bringe Fartøjet til at hæve sig fra Jorden løst paa simpel Maade ved Anvendelsen af det brintfyldte Ballonlegeme, der som en mægtig Svømmesele eller Flydebøje bærer Gondolen med Maskineri, Passagerer o. s. v. oppe i Luften. Men for Tilvejebringelse af hurtig Fremdrift er det en alvorlig Hindring, at Skibet skal slæbe om med denne uhyre Sæk, hvis Rumindhold maa forøges med 1 Kubikmeter (30 Ku- bikfod) for hvert Kilogram, Bæreevnen skal forøges, og hvis Brint- tab man med stort Besvær og stor Bekostning maa erstatte efter hver Rejse. Det har derfor stadig fra mange Sider været hævdet, at Menneskene kun kunde vente at vinde virkeligt Herredømme i Luftens Rige ved at give Afkald paa den besværlige Svømme- sele og søge at blive Frisvømmere i Lufthavet ligesom Fuglene. Naar disse, som er mangfoldige Gange tungere end den Luft, de tager Pladsen op for, kan hæve sig til Vejrs og flyve frem gen- nem Luften i Timevis, maatte Mennesket ogsaa kunne lære at