Luftens Erobring

70 Flyvemaskiner Kg. Men for at overvinde en Modstand af 100 Kg. gennem en Vej af 10 M. i Sekundet, maatte Manden virke med over 13 He- stekræfter! — Tænker vi os, at Løftefladen kunde gøres større, uden at Apparatets Vægt forøgedes, kunde Manden nøjes med rin- gere Kraftydelse. Var Fladen saaledes 1000 Kvm., vilde man ved at benytte Reglen ovenfor finde, at Fladen fremkaldte det fornød- ne Modtryk 100 Kg. allerede ved Hastigheden 1 Meter i Sekundet, og til at bevæge den krævedes da kun 1,3 Hkr. En Kraftydelse, som Manden virkelig kunde bestride, i alt Fald for en kortere Tid, nemlig 0,13 Hkr., vilde vi imidlertid først finde ved den prak- tisk talt ganske umulige Fladestørrelse 100 000 Kvm. (ca. 18 Tdr. Land)! Vilde vi nu uden videre overføre disse Betragtninger paa Fug- lene, idet vi betragtede Vingerne som svarende til Løftefladen før, vilde vi komme til mærkelige Resultater. En af de største Flyvere, Albatrossen, skal efter nogle Angivelser veje godt en halv Snes Kg. og have Vingeflader paa ca. 1 Kvadratmeter, altsaa Vio af Flyveapparatets Vægt og Løfteflade i det første Eksempel, og den skulde da for at holde sig svævende ved Vingeslag anvende mindst ’/io af de 13 Hestekræfter, Manden behøvede. Af en Stork med Vægt 4 Kg. og Vingeflader Kvm. vilde der kræves Hkr.; o. s. fr. Men ingen vil vel tro, at en Stork kan yde halvt saa meget Arbejde som en kraftig Hest og en Albatros mere end Hesten. I Virkeligheden stiller Forholdene sig langt gunstigere, ikke blot fordi man kan faa bedre Virkning ved anden Fladeform, Stil- ling og Slagretning og ujævnt Slag, men ogsaa fordi Vinge- slaget saa vel som Løftefladens Slag ved uforandret Hastighed i Nedslaget, vil virke meget bedre (tilvejebringe meget større opad- virkende Modtryk fra Luften), naar henholdsvis Fuglen og Flyve- apparatet farer hurtigt frem gennem Luften, end om de skulde føres lodret til Vejrs eller holdes svævende over samme Plet i stille Luft. Aarsagen til denne gunstigere Virkning kan maaske simplest udtrykkes derved, at, idet Vingen eller Løftefladen farer frem i vandret Retning, vil den under Nedslaget stadig træffe paa nye Luftdele og derfor skulle give langt større Luftmængder et Stød nedad, end om den stod stille. Resultatet bliver, at Luften