Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Flugt uden Motor 71 giver mindre efter for Slaget; Fuglens eller Flyveapparatets Frem- fart gør med andre Ord Luften mere fast at slaa paa. Men medens det Arbejde, der udkræves til at holde Tyngde- kraften Stangen („Svævearbejdet11), bliver des mindre, jo større Fremfartshastigheden er, kræver naturligvis selve Fremdriften større Arbejde ved stor end ved lille Hastighed, og for Mennesket vil Fremdriftsarbejdet utvivlsomt kræve mer end Hestekraft, læn- ge inden Kampen mod Tyngdekraften er blevet overkommelig for den menneskelige Muskelkraft. I hvert Fald er Menneskene stil- let overmaade meget ugunstigere end Fuglene, som er saaledes byggede, at Luftmodstanden mod Bevægelsen bliver saa ringe som muligt, og som ikke skal medføre andet Flyveapparat end de af Naturen dannede Vinger, der under den nedadgaaende Be- vægelse udfører Fremdrifts- og Løftearbejdet samtidig, og hvis Krumning, Elasticitet o. m. er indrettet til at give den bedst mu- lige Virkning. Tillige forstaar Fuglene utvivlsomt paa forskellige Maader at drage Nytte af Vindkraften. For det første til Opflyvningen, der __som det vil forstaas af det foregaaende -— kan stille store Krav til deres Muskelkraft; mange Fugle kan slet ikke, eller kun med Tilløb, flyve op fra flad Mark i Vindstille. Men ogsaa under selve Flugten. Naturligvis vil Rejsen fra et Sted til et andet lettes ved, at Vinden blæser i samme Retning (men besværliggøres af Mod- vind). Men Vinden kan vistnok ogsaa — saa underligt det kan lyde — lette Fuglen den i stille Luft meget vanskelige Opgave at holde sig ved Vingeslag over samme Plet uden at synke; thi den tilsyneladende Stillestaaen er jo, naar det blæser, i Virkelig- heden i Forhold til den omgivende Luft at betragte som en Flugt gennem denne, og en saadan Fremfart forøgede, som foran nævnt, Vingeslagenes Evne til at bekæmpe Tyngdekraften. Naar vi imidlertid ikke tænker paa Fuglens Stedflytning (eller Forbliven) over den faste Jord, men blot paa dens Bevægelse i Forhold til Luftstrømmen, da maa vi sige, at den efter at have for- ladt Jorden og tilsat sin Begyndelsesfart umulig kan uddrage no- gen Arbejdskraft hverken til Løftning eller Fremfart af en fuld- stændig jævn og vandret Luftstrømning. I en Luftstrøm, der er rettet noget skraat opad, kan Fuglen derimod i mange Tilfælde