Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flugt uden Motor
71
giver mindre efter for Slaget; Fuglens eller Flyveapparatets Frem-
fart gør med andre Ord Luften mere fast at slaa paa.
Men medens det Arbejde, der udkræves til at holde Tyngde-
kraften Stangen („Svævearbejdet11), bliver des mindre, jo større
Fremfartshastigheden er, kræver naturligvis selve Fremdriften
større Arbejde ved stor end ved lille Hastighed, og for Mennesket
vil Fremdriftsarbejdet utvivlsomt kræve mer end Hestekraft, læn-
ge inden Kampen mod Tyngdekraften er blevet overkommelig for
den menneskelige Muskelkraft. I hvert Fald er Menneskene stil-
let overmaade meget ugunstigere end Fuglene, som er saaledes
byggede, at Luftmodstanden mod Bevægelsen bliver saa ringe
som muligt, og som ikke skal medføre andet Flyveapparat end
de af Naturen dannede Vinger, der under den nedadgaaende Be-
vægelse udfører Fremdrifts- og Løftearbejdet samtidig, og hvis
Krumning, Elasticitet o. m. er indrettet til at give den bedst mu-
lige Virkning.
Tillige forstaar Fuglene utvivlsomt paa forskellige Maader at
drage Nytte af Vindkraften. For det første til Opflyvningen, der
__som det vil forstaas af det foregaaende -— kan stille store Krav
til deres Muskelkraft; mange Fugle kan slet ikke, eller kun med
Tilløb, flyve op fra flad Mark i Vindstille. Men ogsaa under selve
Flugten. Naturligvis vil Rejsen fra et Sted til et andet lettes ved,
at Vinden blæser i samme Retning (men besværliggøres af Mod-
vind). Men Vinden kan vistnok ogsaa — saa underligt det kan
lyde — lette Fuglen den i stille Luft meget vanskelige Opgave
at holde sig ved Vingeslag over samme Plet uden at synke; thi
den tilsyneladende Stillestaaen er jo, naar det blæser, i Virkelig-
heden i Forhold til den omgivende Luft at betragte som en Flugt
gennem denne, og en saadan Fremfart forøgede, som foran nævnt,
Vingeslagenes Evne til at bekæmpe Tyngdekraften.
Naar vi imidlertid ikke tænker paa Fuglens Stedflytning (eller
Forbliven) over den faste Jord, men blot paa dens Bevægelse i
Forhold til Luftstrømmen, da maa vi sige, at den efter at have for-
ladt Jorden og tilsat sin Begyndelsesfart umulig kan uddrage no-
gen Arbejdskraft hverken til Løftning eller Fremfart af en fuld-
stændig jævn og vandret Luftstrømning. I en Luftstrøm, der er
rettet noget skraat opad, kan Fuglen derimod i mange Tilfælde