Luftens Erobring

Flugt uden Motor 75 ker stærkest paa dets forreste (nederste) Del og derfor vil søge at vippe Papiret op mod den vandrette Stilling - ofte saa hurtigt, at det slaar over. Hvorledes Lufttrykkets Fordeling ændrer sig under Bevægel- serne, er iøvrigt meget vanskeligt at afgøre, allerede for plane og end mere for krumme Flader; og i det hele taget er Trykforholdene under Bevægelsen i Luften saa mangeartede og indviklede, at man endnu er meget langt fra at have blot nogenlunde fuldstændig Rede paa dem. For Fuglene er det en let Sag under Luftglidningen at holde Ligevægt og at bringe Vingefladerne i den for Stigen eller Dalen passende Stil- ling. Foruden Fuglene kan og- saa adskillige ikke egentlig flyvende Skab- ninger udføre Luftglidninger med stor Dyg- tighed. De saa- kaldte Flyve- egern Og Flyve- Fig- 39- Et FIyveegerns Luftglidning, pungdyr, hvis Skind, naar Benene udspiles danner en Glideplan, skal saaledes under Spring fra Træ til Træ kunne udføre den i Fig. 39 antydede Bevægelse. Først farer de opad i Kraft af Afspringshastigheden. Dernæst glider de et Stykke fremad og nedad og kan saa slutte med at gaa noget opad igen. Mennesker maa for at udføre Luftglidning have kunstige Glide- flader, og at bevare Ligevægten er for dem en vanskelig Kunst. Den første, der har dyrket Luftglidningssporten, er Tyskeren Lilienthal, som i Halvfemserne udførte en lang Række Glid- ninger ved Apparater med store Sejldugsflader og en Styrehale. Ved at løbe et Stykke nedad fra Toppen af en Høj med et saadant Apparat kunde han faa Lufttryk nok under „Vingerne" til at slippe Jorden og dale langsomt videre i skraa Retning. Han har fore-