Luftens Erobring

 86 Flyvemaskiner Opfindernes nye mærkelige Teorier eller formentlige Kundskaber om Fugleflugtens Hemmeligheder. Langt snarere bliver man til- bøjlig til at tænke: „Ikke andet! En saadan Sammensætning af Stænger og Flader kan eftergøres af de jævneste Haandværkere.“ Men i Virkeligheden er saa at sige hver lille Enkelthed ved Fla- dernes Udstrækning og Krumning, Anbringelsen af Motor og Skruer, Snore og Vægtstænger o. s. v. fastslaaet paa Grundlag af dybtgaaende Overvejelser, praktiske Erfaringer og omhygge- lige Eksperimenter. Ligesom Luftglideren er Maskinen er „T o d æ k k e r“, d. v. s. den har to Hovedflader, den ene over den anden. Fla- derne, der er af glat Tøj, maaler 2 Meter i Flyveretningen og 12 Meter paa tværs af denne. Afstanden mellem dem er ca. 2 Meter, altsaa lidt over Mandshøjde. De er svagt opadhvælvede, idet de er udspændt over Trærammer med buede Tværribber. Forkanterne er meget stive, — noget som Brødrene lægger megen Vægt paa —, medens Fladernes bageste Del er noget elastisk. Træstiverne forbinder den øverste og nederste Bæreflade; tillige er der anvendt nogen Afstivning med Staaltraade. Træstellet er forneden forbundet med to stærke Slædemeder eller Skier af Træ. Et Stykke foran Bærefladerne er til Mederne fastgjort et af to vandrette Flader dannet Ror til Højdestyring og bagved dem et dobbelt lodret Ror til Sidestyring. Men Apparatet er tillige forsynet med en Styreindretning, hvorved Sidebalancen op- retholdes. Den herved anvendte Fremgangsmaade, som udgør en af de vigtigste Ejendommeligheder ved Brødrene Wrights Sy- stem, og som de delvis har lært af Fuglene, er paa én Gang sindrig og saare simpel. De bageste Stivere i Bærefladernes yder- ste Dele er ved Snoretræk sat saaledes i Forbindelse med hin- anden og med en Styrearm, at man ved Drejning af denne sam- tidig kan stille det ene Yderparti mere og det andet mindre stejlt end Midterpartiet. Da det er det ved Fremfarten frembragte Luft- tryk under de svagt skraatstillede Bæreflader, der bærer Ma- skinen oppe, vil Forøgelsen af det ene Yderpartis Stejlhed og den deraf følgende Trykforøgelse bringe dette til at løfte sig, medens den samtidige Formindskelse af det andet Yderpartis Stejl- hed bringer dette til at synke. Tænker vi os nu, at et Vindstød