Luftens Erobring

88 Flyvemaskiner eller en anden Aarsag faar Maskinen til at hælde til højre, saa drejer Styreren „Balancestangen11 saaledes, at han „stejler*1 det højre Yderparti og „flader“ det venstre; herved vil da den højre Ende rejse sig. Men det større Lufttryk under det stejlede højre Yderparti vil tillige hæmme dettes Fremfart, saa at Maskinen vil dreje sig højre om. Denne Drejning kan imidlertid hindres ved Sidestyringsapparatet, og for at undgaa at skulle gøre to Haand- Fig. 52. Skitse af Snoretrækket til Sidebalancen. Idet Haandtaget H skydes til højre, trækker en Snor den øverste Ende af den yderste Bagstiver ab ned. Stiverens nederste Ende vil da ved en anden Snor trække Stiveren cd opad. I Virkeligheden er Ordningen lidt mere indviklet, idet Styrestangen H er forrest i Maskinen. greb har Brødrene sammenstillet Styrestængerne for Sidestyring og Sidebalance, saaledes at deres Haandtag kan omfattes og be- væges samtidig. Styreren holder i Almindelighed paa disse Styr, og Brødrene drejer dem rigtigt, ligesaa uvilkaarligt somt en øvet Cyklist drejer sit Styr; men i Begyndelsen foranledigede urigtig Brug af dem flere Uheld. Styrestangen til Højderoret benyttes mindre hyppigt; naar man ikke drejer den, bliver Roret af sig selv staaende i den givne Stilling. Mellem Forrorets to vandrette Rorflader findes en fast lodret „Stabiliseringsflade11, som er af Nytte for Sidebalancen. Paa Grundlag af deres tidligere Forsøg forkaster Brødrene af- gjort den ofte anvendte Fremgangsmaade, at lægge Vægten (af Motor, Styrer o. s. v.) dybt under Bærefladerne for at sikre Lige- vægten. De hævder, at dette vil under hurtig Flugt foranledige stærke og farlige Svingninger. De afviser ogsaa det „Stabilise- ringsmiddel“ at lade Bærefladernes højre og venstre Halvdel skraane opad udadtil, som i Langleys Flyvemaskine (S. 80) eller i den i Noten til S. 73 omtalte „Papirsaéroplan“. En saadan Stil- ling af „Vingerne" giver vel god Stabilitet i rolig Luft, men ikke