Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

»IPW. — 9 — alligevel tør det paastaaes, at det var betydelig besværligere at finde sig tilrette i naturhistorien dengang end nu. Det hele arkiv var i uorden. I denne uorden bragte Linné system, eller rettere sast, i uordenens sted satte han første gang en systematisk orden. Denne var nok i mange henseender af mangelfuld natur, men det var dog et uendeligt fremskridt mod tidligere. Det første, Linné gjorde, saavel inden plante- som dyreriget var det, at han bragte arternes benævnelse i en bedre og mere konsekvent gjænge. Det siges gjerne, at Linné var den, som opfandt vor nuværende videnskabelige nomen- klatur. Det var ikke tilfældet, men han for- bedrede den betydelig. Ser man paa en gammel urtebog, som f. eks. Simon Paulli, saa finder man ofte benævnelser, som meget minder om de, vi nu bruger; en syreart hed f. eks. Acetosa pratensis, en anden Acetosa hortensis osv., men disse navne var ikke konsekvent gjennemførte, os var ikke stort andet end en afkortet beskri- O velse. Derfor bruges snart navne paa tre og fire led (Apitim palustre et officinale om en plante), eller der brugtes et enkelt navn, naar dette ikke kunde give anledning til forveksling. Linné fik skik paa dette ved at gjennemføre den saakaldte binære nomenklatur med fuld konsekvents. Hver dyre- og planteart fik to navne, Rumex acetosa, Py rus malus, Felis leo,