Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

— 10 — Canis lupus o. s. v. Ved et sligt dobbeltnavn betegnedes hver art, d. v. s. alle de dyr eller planter, som var hinanden saa lige, at de kunde ansees for at nedstamme fra et enkelt forældre- par eller et enkelt stamindivid. Men dette var ikke det væsentligste. Det væsentligste var, at Linné, med større konsekvents end nogen tid- ligere forfatter, samlede de arter, som var hin- anden lige i mange henseender, men dog i andre afveg endel fra hinanden, i det, han kaldte slægter. Og alle arter af en slægt fik navne, hvis første led var det samme, var fælles. Alle arter af syre og høimol f. eks. fik navnet rumex — slægtsnavnet — med tillæg af en særlig arts- betegnelse som f. eks. R. domesticus, R. acetosa, R. obtusifolius. Løven fik navnet Felis leo, kat- ten F. catus o. s. v., fordi han ansaa dem at være saa lig hinanden, at de hørte til samme slægt. Videre samlede Linné en hel række slægter, som viste nogen overensstemmelse, i en familie, en række familier, som lignede hinanden, i or- dener, ordenerne i klasser, disse i rækker o. s. v-, indtil man kom til de to store «riger» — dyre- og planteriget. Paa denne maade blev der bragt orden i den tidligere kaotiske forvirring, og det system blev skabt, som, med mange og indgribende modifikationer i enkelthederne, endnu bestaar. Naar Linné brugte ordet slægt om samlingen