Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

ti l lsa a ogsaa af vor nuværende tidsalder — var skabt blot et enkelt par eller et enkelt individ af hver art. Denne læres vanskeligheder var dog for iøinespringende, og Agassiz antog istedet, at den skaberhandling, som havde fundet sted ved begyndelsen af hver periode, med et slag havde sat ind i verden et saa stort antal indi- vider af hver art, som der kunde linde livets ophold. Denne hele befolkning levede og for- merede sig saa i fred og ro i nogle tusen aar, saa blev dens tilværelse pludselig afbrudt ved en af disse voldsomme domniédage, der tilintet- gjorde det hele som levende væsener og kun efterlod vor tid nogle forstenede levninger i fjeldenes indre, nogle faa og tarvelige levninger, fordi ogsaa selve den faste jordskorpe blev meget forandret og omdannet ved katastroferne. Den Linnéske lære om arternes tilblivelse ved særskilt skabning af hver art fik i Agassiz udførlige værk sin endelige og moderneste form, der, saavidt det var gjørligt, var afpasset efter videnskabens standpunkt, som det var blevet ved palæontologiens og geologiens grundlæggelse os ved de øvrige videnskabers udvikling indtil midlen af vort aarhundrede. Senere er læren om arternes tilblivelse ved særskilt skabelse af hver art ikke bleven videre