Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

paaviser han en sandhed, som nu er anerkjendt nok: at næsten alle plantens organer kan op- fattes som omvandlede — metamorfoserede — blade. Bægerbladene, kronbladene, støvbærerne 02 støvveiene — det er blade i anden form. O Dette er hvad der nu læres i vore almindelige lærebøger. Men hvad mening har denne lære, hvis hver art er særskilt skabt i tidernes be- gyndelse i den skikkelse, den nu har? Det er en leg med ord. Sin betydning faar denne lære blot, naar den sees i lys af udviklingslæren, i lys af den lære, at hos forfædrene til de planter, hos hvilke vi nu finder kroner, støvbærere osv., der fandtes der virkelige blade i disses sted. Eftersom disse længst forsvundne planter omdannedes til de nuværende, saa omdannedes visse af de blade, de bar, gradvis og lidt efter lidt til kronblade, støvbærere osv. Goethe var ogsaa fuldt opmerksom paa udviklingslærens betydning og var en ivrig til- hænger af den. Det fremgaar af mange steder i hans skrifter og bl. a. ogsaa af den meget kjendte anekdote om ham og hans ven Soret. I 1830 var Goethe 81 aar gammel. Den anden august kom efter- retningen om julirevolutionen i Paris til Weimar, hvor han dengang boede, og Soret gik til Goethe for at tale med ham. Han blev modtaget med