Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 52 — Men jeg har næsten brugt for meget plads til Goethe. Egentlig fortjener kanske hans lands- mand Treviranus endnu større anseelse som for- løber for udviklingslæren, idet han i 1802 op- stillede den lære, at alle høiere organismer, d. v. s. alle organismer af mere indviklet bygning, var fremgaaede af enklere organismer ved gi advis udvikling; at ethvert levende væsen kunde faa sin ydre og indre bygning forandret ved paa- virkning af ydre forholde, og at ingen art nogen- sinde er gaaet virkelig tilgrunde — som Cuvier antog om alle «forsvundne» arter — men kun er gaaet over til andre og nyere arter. Treviranus blev imidlertid uden indflydelse paa sin samtid. Han blev glemt for Lamarck og kanske især for den strid, som med saa stoi heftighed blussede op mellem St. Hilaire og Cuvier. Lamarck udgav i begyndelsen af dette aar- hundrede (1809) en bog om «Zoologiens filosofi», et yderst merkeligt verk, som indeholder den første sammenhængende og konsekvent gjennem- førte fremstilling af udviklingslæren paa et virke- lig videnskabeligt grundlag. Hvad man finder hos Goethe, Treviranus og de mange forfattere fra forrige aarhundiede er lidet i forhold til, hvad Lamarck leverede i dette verk. Og dog blev heller ikke det af af- gjørende betydning for udviklingslærens gjeimcni-