Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 53 — brud, væsentlig paa grund af Cuviers store autoritet, der slog alting ned, som ikke stemte med Cuviers lære. Selv Goethe kjendte ikke Lamarcks verk, og først ved Darwins senere arbeide kom ogsaa Lamarck til hæder og vær- dighed som en af udviklingslærens fædre. Som beskrivende naturforsker var han dog allerede tidligere velkjendt. For at give et lidet begreb om, hvorledes Lamarcks syn paa arternes tilblivelse var, vil jeg citere nogle af de vigtigste sætninger, hvori han sammenfatter sin lære: « Arterne er af ulige alder, udviklet efter hinanden og er kun relativt og til en vis Lid konstante----------------. Fra først af opstod kun de aller enkleste dyr og planter, og først tilslut de af meget sammensat bygning--------- Jordens udviklingsgang var ganske kontinuerlig o£ ikke afbrudt af voldsomme revolutioner. — o - De enkleste dyr og planter er opstaaede og opstaar fremdeles ved selvavl {generatio spon- tanea)------------Ideerne og forstandens virk- somhed er bevægelsesfænomener i centralnerve- systemet — — — —.» Det er, som man ser, en meget vidtrækkende og for sin tid dristig lære, der faar sit udtryk i disse sætninger, en lære, som staar i den aller skarpeste modsætning til alt, hvad der paa den tid, da den fremkom, havde autoritetens stempel og