Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 54 — var hævdet som ufeilbar sandhed. Derfor er det menneskeligt — om end ikke synderlig over- legent — at Cuvier lod, som han aldeles ikke vidste om Lamarcks theori og hele verk, og ikke engang omtalte det i en beretning om natur- videnskabens fremskridt, hvori ganske ubetyde- lige afhandlinger fandt plads. Han blev imidlertid nødt til at høre paa den nye lære, da den blev gjenoptaget af St. Hilaire, der offentliggjorde et arbeide om dette emne i 1828. Han optog Lamarcks theori i dens væsentligste punkter og adskilte sig fra L. væsentlig deri, at han antog noget andre paa- virkninger som aar sagen til udviklingen. Med hensyn til udviklingsgangen i det store og hele var der ingen nævneværdig forskjel mellem de to forfattere. Begge antog de, at de nulevende dyr og planter var fremgaaet af de arter, som levede i den foregaaende geologiske periode, ved langsom og gradvis omdannelse af deres ydre former og indre bygning. Disse den foregaaende periodes organismer nedstammede saa igjen fra den periodes dyr og planter, som gik forud for den i alder, og saaledes fremdeles, indtil vi kommer til de ældste levende væsener paa jorden, de første urdyr og urplanter, der opstod i forverde- nens have i en uendelig fjern tid, i en periode, hvis naturforholde var ganske forskjellige fra vor tids.