Fra engelsk Industri og højere teknisk Undervisning
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: København
Sider: 45
UDK: 338(42) Han
Emne: Særtryk af "Ingeniøren".
Delvist referat af et Foredrag i dansk Ingeniørforening den 16. December 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Manchester Guardian“ af 16de Oktober gengive den
engelske Ministerpræsident Arthur Balfours Tale ved
Indvielsen af den ovenfor omtalte storartede, ny Bygning
for Manchester Municipal School of Technology. Denne
Tale indeholder nemlig en Kritik af engelske Industri-
forhold og navnlig af Systemet eller rettere det mang-
lende System i det højere tekniske Undervisningsvæsen
og en Fremhæven af dettes Rolle for Industriens Trivsel,
som maa siges at falde med særlig Vægt, naar den ikke
fremkommer fra Konkurrenters Side, der ville hæve sig
selv ved at tale ilde om andre, men fra selve den højeste
Embedsmand i England.
Jeg skal da i de følgende Afsnit søge dels at paa-
vise, hvor berettiget en Kritik af engelsk Industridrift
er, dels at gøre Rede for, hvor lidet System der er i det
engelske, tekniske Undervisningsvæsen, og endelig at
oplyse, hvor begrundet det synes at være, naar Balfour,
som man vil faa at se, lægger en Hovedgrund til den
engelske Industris mindre heldige Stilling i manglende
System i den tekniske Undervisning og manglende Be-
nyttelse fra Fabrikkernes Side af Mænd med højere,
videnskabelig teknisk Uddannelse.
Balfours Tale lød saaledes:
Industriens Vaagnen.
Denne store Bygning, i hvilken vi ere samlede, er et
ydre og synligt Tegn paa den Opvaagnen, som er kommet
over vort Folk med Hensyn til de stedse varierende
Betingelser for international Industri. Der var en Tid,
da vi uden overdreven Forfængelighed kunde smigre os
med, at vi ikke blot vare den første blandt de industri-
drivende Nationer, men ogsaa med, at der slet ingen