Fra engelsk Industri og højere teknisk Undervisning

36 Skoler, og det var meget vanskeligt at faa Plads som Ingeniør uden de 5 Aars Værkstedsuddannelse. Nu kræ- ves der dog, hvis man ikke som Ingeniør blot vil gaa til Handelen, at de, der ville være Maskiningeniører, maa have høstet nogen theoretisk Viden ved tekniske Skolers eller højere Undervisningsanstalters Dagkursus. Men det er langt de færreste Maskiningeniører, der have gennemgaaet en højere teknisk Undervisningsanstalts eller Universitetsafdelings fuldstændige Kursus. Noget lignende gælder Bygningsingeniørerne og Ke- mikerne. Kun de færreste have gennemgaaet et saadant fuldstændigt Kursus. Bygningsingeniørerne i England og Skotland have sædvanlig faaet det meste af deres Ud- dannelse paa et eller andet Ingeniørfirmas Konstruktions- stue eller Værksted, navnlig hos berømte Bro-Ingeniører og have derfor betalt £ 50 å £ 1000, altsaa omtrent som Maskiningeniørerne for Værkstedsuddannelsen i Eng- land. Nogle Firmaer have meget store Indtægter af saadanne Elever, og det er ikke uhørt, at Deltagerne i et Firma ere gaaede fra hinanden formedelst Uenighed om Fordelingen af disse Indtægter. For Kemikernes Vedkommende gælder noget lignende. Deres meste Viden høste de i Reglen i private, kemiske Laboratorier. Man tænke sig, hvor lidet videnskabelig og alsidig en saadan Uddannelse maa blive. Naturligvis kunne de et saadant Sted lære at blive flinke Analytikere, men hvad lære de dér af Bifag som Mineralogi, Fysik, Teknologi o. s. v., og hvilke Forudsætninger faa de dér for at kunne drive det til selv at frembringe noget nyt? Undervisningen dér gives jo af en eller faa maaske meget dygtige Kemikere, der imidlertid umulig kunne have samme Kundskabsfylde som et stort Antal Fag-Professorer. Som foran nævnt har det nogen Indflydelse paa, at Antallet af videnskabelig-teknisk Studerende er saa ringe