Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
År: 1909
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: København
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
rige Kilder, at søge i Jordens Dyb den gode og rigelige Vandmængde, som
Overfladen havde nægtet København. I el i 1850 til Københavns Magistrat
indgivet Prisskrift angaaende et nyt Vandværk anbefalede Colding al lade fore-
lage Prøveboringer i Damhussøens Opland. Bedømmelseskomiteen anbefalede
Boringernes Udførelse; d. % 1851 begyndte den kongelige Vandkommission at
bore, og omtrent el Aar efter var 7 Boringer i Egnen omkring Harrestrup i
Damhussøens Opland fuldførte, af hvilke de 6 ved Selvtryk giver ca. 50 000 Tønder
Vand daglig. Med fuld Ret fremhæver Colding den Betydning, som Opspæd-
ning med del rene Kildevand maatte have til Forbedring af det mindre gode
Overfladevand; del udgjorde omtrent Halvdelen af Døgnforbruget.
De vandrigeste af de da foretagne Boringer fungerer endnu; men i Aarenes
Løb er deres Tal gennem Vandværksingeniørernes fortsatte systematiske og med stor
Dygtighed og Fremsyn ledede Boringer blevet i en saadan Grad forøgede, al
København nu siden 1893 alene forsynes med artesisk, ved Selvtryk fremvældende
Boringsvand, der kommer fra Dybder paa mellem c. 100 og 200 Fod, og som
ved Pumpning fremskaffes i kimfri Tilstand og i en saadan Mængde, at hver
af Byens Indbyggere faar tildelt over 100 Liter i Døgnet.
Hvad Vandets sanitære Godhed angaar, har København som halv Millionby
overfløjet de fleste andre Storbyer; saavidt jeg ved er der ingen anden Storby,
der kan rose sig af at blive forsynet med fra Naturens Haand infektionsfrit, ved
Selvtryk kimfrit fremvældende, klart, køligt, frisk og velsmagende artesisk
Boringsvand. Samtlige Kildeboringer afgiver som anført Vand ved Overløb, og
da de geologiske Forhold er de samme, er Vandets kemiske Indhold ogsaa
fra de enkelte Boringer i det væsentlige ens; Vandel er af konstant kølig
Temperatur mellem 8 og 9° C. Del kemiske Indhold viser følgende Analyse
af det Vand, som daglig nydes:
Gram i 10 000 gram.
Ammo- niak (NHs) Salpe- tersyre (HNO3) Salpe- tersyr- ling (HNO2) Fri og halvb. Kulsyre (CO,) Salt- syre (HC1) Svovl- syre (H2so4) Kalk (CaO) Mag- nesia (MgO) Fosfor- syre (H8PO4) Ind- damp- il i ngsrest Iltfor- brug
0 Spor 0 1,423 0,484 0,259 1,480 0,257 0 4,277 0,019
Jernindholdet , er mellem 0,020 og 0,030 Dele i 10 000 og nødvendiggør
Iltning og Fraßltrering af det fældede Jerntveilte. Iltningen, som foregaar uden
for Byen i selve Kildeoplandet, samt Ledningen gennem de indtil 15—20 Kilom.
lange Ledninger bevirker, at det oprindelig kimfri Vand ved Indløbet paa