Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

År: 1909

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: København

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 143 Forrige Næste
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 13 Fra en betydelig senere Tid, nemlig fra 1847 foreligger der en Under- søgelse over 85 af Kjøbenhavns Brønde, foretagen af daværende cand. polyt., senere Professor Johnstrup1) efter Opfordring af den kgl. Vandkommission. Brøndene var spredte over Byens nordlige Del fra Vest til Øst, Nord for Løngangsstræde—Vingaardsstræde—Bredgade. Mængden af opløste mineralske og bortglødelige Stoffer varierede fra 3 til 41 Dele i 10 000 Dele. Tagende et samlet Indhold af 13 Dele som Maal paa godt Vand, fra 13 til 24 som Maal paa middelmaadigt og over 24 som Maal paa slet Vand, viser det sig efter del fra »Dansk Tidsskrift« kopierede Kort, hvorpaa er indlagt den gamle Kvarterinddeling, at Lokaliteten mellem Frederiks- berggade, Vimmelskaftet, Kjøbmagergade, Frederiksborggade, Nørrevold og Vestergade næsten udelukkende har Brønde med godt Vand; af 22 Brønde her har de 18 godt Vand; medens af de 58 Syd derfor og hovedsagelig Øst for Kjøbmagergade liggende Brønde kun 8 har godt Vand, og de 28 har slet Vand. Ikke uden Interesse er det, at af de 8 Brønde med godt Vand ligger de 3 i Adelgade tæt ved Dronningens Tværgade, hvor der som før anført ogsaa er paavist en mindre Moræne-Sandblok. Ligesom Aabenraasøens Opfyldning med Skarn tydeligt giver sig til Kende ved de mange Brønde med daarligt Vand. At den først omtalte Lokalitet med de 18 Brønde med godt Vand netop svarer til den ældgamle Højlandsbehyggelse over den foran omtalte store Sand- blok , medens den Syd og Øst derfor liggende svarer til den senere Be- byggelses, med Affald af værste Slags opfyldte Grund, er et interessant Fænomen, som forklarer og bestyrker den fundne store Forskel i Brøndvandenes Godhed. Al man har kendt delte Forhold med Grundvandet og benyttet sig deraf — formentligt i Tiden kort efter Belejringen 1536 — viser et Par Tunnel- leringsarbejder, som man er truffen paa. Paa Grunden til GI. Torv 10—12 fandt man i den nedre Moræne endog 2 saadanne Tunneler2) af 6—7 Fods Højde og 3 Fods Bredde, den ene indeholdende 2 Trærørsledninger, der endte i Sandblokken i en Højde af c. 7 Fod o. I). V. og var omgivet med en Sten- kastning; den anden Tunnel, som ikke indeholdt Træledninger, men Mærker af, at saadanne havde været der, idet Barken sad i Leret, blev truffen ude ved Torvet i en Afstand af 7 Fod fra den første, og med konvergerende Retning sigtede de mod el Punkt paa Torvet omtrent ud for Nr. 4—6, hvor den gamle Brønd synes at have været, som Christian IV3) 1606 paabød flyttet. Det Tunnelanlæg, som ikke indeholdt Træledningerne, havde øjensynligt faaet en uheldig Retning, idel Tunnelen endte i en af de store Lergrave, som *) Archiv f. Pharmacie og technisk Chemie 1847 p. 55(5 samt Dansk Tidskrift Nr. 6 p. 497. 2) Fra det under;. Kjøbenhavn p. 42. Hist, Meddelelser om Kjøbenhavn, B. II, p. 72, 8) K. D., V. 7 og 18 samt I, 579.