Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
År: 1909
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: København
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
da nærmest delle, at Vandet paa den ældste Bebyggelsesgrund har været ret rige-
ligt og godt, medens den langt større Del af Byens yngre Bebyggelse har haft
mindre godt Vand. Dertil kommer, at Brøndene selv saa langt ned i Tiden
som til 1667 var aabne og af den Grund ofte blev misbrugte og fyldte med
Urensel af værste Slags, samt at Byens Afløbsforhold og Gaders og Gaards-
pladsers faste Belægning var af den primitiveste Art. De fleste Latriner stod
over Gruber i den bare Jord, og naar Gruben var fyldt, flytiedes Latrinet et andel
Sled hen, hvad de uhyggeligt mange latrinfyldte Huller, som Grundgravninger
i den gamle By fremdrager, viser; først i 1765 blev del paabudt, at Latrin-
gruberne skulde udføres af Murværk; ved samme Lejlighed paavistes det, at
mindst 229 Latringrubers Indhold forsætlig skylledes ud i Rendestenene. Naar
alle disse uheldige sanitære Forhold erindres, bliver del forstaaeligt, al Bygrun-
dens Urenligheder nødvendigvis maatte paavirke Brøndenes Vandindhold, og
at Tyfus og Pest under slige Forhold var en hyppig og farlig Gæst i Byen.
Det falder derfor ganske naturligt, naar saa vel Byen som Private i Slut-
ningen af det 16. og særligt i den første Halvdel af det 17. Aarhuudrede søgte
at skaffe bedre Forhold tilveje ved at lede Vand ind i Husene og Gaderne fra
de omliggende Søer.
Det er Christian III, som skal have Æren for først at have søgt den Plan
realiseret at føre Vandet i Ledninger ind til København. 1558 indkaldte han
Bygmesteren Hans von Diskow fra Meisen og raadførte sig med ham om,
hvorledes der kunde indledes Vand fra Furesøen til Forsyning af Slottet og
Byen; men Hans mente, der var Vand nok i Nærheden, saa at man ikke havde
Behov at gaa til Furesøen for at hente det1).
Det var dog først over 20 Aar senere, at det første Ledningsvand kom til
Byen. Men i Løbet af de følgende 4—5 Decennier af det 17. Aarhundrede kom
der et betydeligt Antal til; Ledningerne førte dels Springvand, dels Pumpevand.
A. Springvandsledninger.
I. Den første var den, som Frederik II Aar 1578 lovede al føre fra Em-
drup Sø gennem Nørreport til Byen, samt anlægge 3 Spring, et paa Gammeltorv,
et paa Amagertorv og el i Kjøbmagergade. Magistraten forpligtede sig og Bor-
gerne til derfor at betale Kongen 3000 gamle Dalere. I Februar 1580 var An-
læget færdigt, og d. Vs 1580 krævede Kongen Magistraten for de 3000 Daler. Da
man senere klagede over Udgiftens Fordeling, skriver Kongen atter lil Magi-
i) Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie IV, 128.