Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
År: 1909
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: København
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42 VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859
ikke vilde blive tilstrækkelig højt beliggende hertil. Det foreslaaede Anlæg
var planlagt til fuldt udført at kunne præstere en Vandmængde af 450 000 Kbfd.
eller 106 000 Tdr. pr. Døgn, altsaa omtrent dobbelt saa meget som det da-
værende Vandforbrug.
En saa stor Vandmængde kunde paa del daværende Tidspunkt ikke til-
vejebringes som »Kildevand«. Naturlige Kilder af væsentlig Betydning for
Vandforsyningen fandtes ikke i Byens Nærhed, og de mere righoldige Kilder
ved Taastrup-Valby, Thorsbro, Skjævekilde m. II. var for fjærnt og lavt
beliggende til med rimelig Bekostning at kunne benyttes og paaregnedes
iøvrigt heller ikke at kunne afgive de fornødne Vandmængder til Forsyningen.
Heller ikke fra de med saa stort Held i Damhussøens Opland udførte arte-
siske Boringer, af hvilke flere allerede var inddragne i Vandforsyningen, turde
man paaregne saa store Vandmængder, højst 200 000 Kbfd. pr. Døgn, altsaa
noget under Halvdelen deraf. Byens Forsyning maatte derfor for en væsentlig
Del som hidtil baseres paa Overfladevand, og da der intet Vandløb fandtes i
Nærheden med saa stor Vandføring hele Aaret igennem, al Forsyningen kunde
ske jævnt derfra, maatte der indreltes Vandreservoirer af saadan Størrelse, at
der deri under Tøbrud og Regn kunde opsamles de fornødne Vandmængder
til Byens Forsyning i den tørre Aarstid og til Dækning af, li vad der i samme
Tid fordampede.
Det fornødne Overfladevand foresloges, som alt anført, taget fra Dam-
hussøen, hvis Opland var langt større end nogen af de andre Søers, og
hvortil der under Tøbrud og Regn strømmede betydelig større Vandmængder,
end de ny Anlæg var beregnede til.
Som Reservoirer foresloges anvendt Damhussøens sydlige Del og Set.
Jørgenssø, der efter Rensning og Forhøjelse af Dæmningerne deromkring
under Hensyn til den stadige Tilstrømning af Kildevand, skønnedes at afgive
tilstrækkeligt Beholderrumfang. Vel havde man endnu ikke nogen lang Er-
faring om Varigheden af de artesiske Boringers Ydeevne, men der var dog
Grund til at formode, at denne vilde holde sig, om end maaske med mindre,
periodiske Svingninger efter Aarstiden, og da ny Reservoirer altid senere kunde
tilføjes, hvis de foreslaaede viste sig utilstrækkelige, blev Størrelsen af disse
lastsat under Forudsætning af stadig Tilstrømning fra Boringerne. Der paa-
regnedes herved sparet i Anlægskapital 100 000 Rbd. og i aarlig Driftskapital
8000 Rbd.
Damhussøens sydlige Del var del Hensigten at rense for Mudder li] en
Dybde al 2 å 3 Fod under den eksisterende Søbund; helt til det underliggende
Rullestenssand, der strækker sig under Søen og videre mod Syd, turde man
ikke gaa, da der havde vist sig at være Afløb for Vandel i delle Lag til