Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859 43 Kalvebodstrand. En Del af den mest lerede Jord skulde derfor ogsaa bestandig lades tilbage for al gøre Søbunden vandtæt. Til Adskillelse mellem Søens sydlige og nordlige Del skulde opløres en Tværdæmning og fra denne mod Syd langs Søens Vestside en anden Dæmning i en Afstand af 16 Fod indenfor den eksisterende. Herved tilvejebragtes særligt Afløb til Stranden gennem Grundslusen under Roskilde Landevej lor Damhus- søens nordlige Del, til hvilken fremtidig den Del af Overfladevandet, som der ikke var Brug for til Vandforsyningen, skulde ledes. Begge Dæmninger skulde føres op til en Højde af 33 Fod o. D. V. og de øvrige Dæmninger omkring Søens sydlige Del forstærkes og forhøjes saaledes, al Vandet kunde opstemmes til 3 Fod over det daværende Flodemaal, der laa 26 Fod o. D. V. Der op- naaedes herved i Forbindelse med den ved Rensningen tilvejebragte større Dybde ialt en Middeldybde af ca. 9 Fod mod 4 å 5 Fod tidligere, og Søen vilde, naar den var fyldt til den angivne Højde, 29 Fod o. D. V., indeholde en Vandmængde af hen ved 25 Millioner Kubikfod. Vandtilledningen til Damhussøens sydlige Del skulde lor Kildevandets Vedkommende ske ad et særligt Vandløb af 3 Fods Bredde i Bunden og be- skyttet ved Dæmninger paa begge Sider med større Markvandsløb udenom til Afledning af Overfladevandet. Løbet skulde befries fuldkomment lor Tørv o. s. v. og udfores med Blaaler, hvor delte var fornødent, saml belægges med et 2 å 3 Tommer tykt Sandlag i Bunden. De artesiske Boringer var udførte dels langs selve Harrestrupaaen, dels langs mindre Tilløb til denne. Langs disse forskellige Løb skulde Kildevandsløbel paa sin yderste Strækning for- grene sig, men iøvrigt følge Harrestrupaaen, der skulde danne del ene Mark- vandsløb og ved Islebro oplage det andel. Ved Islebro skulde tillige op- føres en Dæmning med et Stigbord, hvorved del fornødne Tilskud al Over- fladevand, naar delle var klart og rent, kunde indledes i Kildevandsløbet og derigennem tilføres Damhussøens sydlige Del, medens Resten gennem Harrestrupaaen tilllød Damhussøens nordlige Del. I en lidt senere udgiven kort Fremstilling af den udarbejdede Plan frem- fører Colding, al del Spørgsmaal kunde rejses, om del ikke meget vilde være at foretrække at indlede Kildevandet lige til Byen i lukkede Ledninger i Stedet for gennem aabne Løb til Damhussøen, men bemærker hertil »al da Kilde- vandet indeholder kulsurt Jærnforilte, som under Luftens Indvirkning udskiller sig hurtigt, og kulsur Kalk, som ikkun ved at blive udsat i længere Tid for Luftens Paavirkning udskilles af Vandet, bliver del ogsaa nødvendigt al iøre Vandet i aabne Ledninger, hvori alt Jernet og en Del af Kalken vil af- sætte sig«. Fra Damhussøen til Byen var Vandtilledningen hidtil sket gennem Grøndals- og Ladegaardsaaen med Udløb i Peblingesøen. Delle Løb agledes nu benyttet 6*