Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

 48 VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859 I sin Betænkning over den af Colding udarbejdede Plan udtaler den kombinerede Komités raadgivende Ingeniør James Simpson, at han i det hele billiger Forslaget, dog foreslaar han foruden Damhussøen ogsaa at bibe- holde de øvrige hidtil benyttede Søer som Reserve for Drikkevandsforsyningen, idet han forudsætter, at Vandforbruget efterhaanden vil stige saa meget, at der vil blive Brug for disse som Beholdere ogsaa. Om de artesiske Boringer ud- taler han, at man vel uden Tvivl delvis vil kunne stole paa disse til alle Tider af Aaret, men dog særlig i den vaade Aarsüd, i den tørre Tid og noget derefter maa man forud antage, al de ligesom andre Kilder vil give for- mindsket Vandmængde. Til Udjævning af Svingningerne maa man derfor have Beholdere, der kan Værket ved Vesterfarimagsgade. overføre en Del af den Vandmængde, som afgives under stærkere Vandfø- ring, til de Perioder, hvor Boringerne afgiver mindre Vand. Ogsaa forudsætter han, al regnfattige Vintre med længere Barfrost- perioder vil kunne for- mindske Kildernes Vand- føring. Andre Beholdere, end de i Planen fore- slaaede, mener Simpson dog ikke der er Grund til at udføre straks; de øvrige tilføjes først, efterhaanden som Vandforbruget sliger. Løbene til og fra Damhussøen foreslaar han at beskytte mange Steder ved Indhegning, særlig ved Vejene, og i det hele at gøre saa meget som muligt for al holde Kreaturer borte derfra, 50 Fod til liver Side af Vejene foreslaas Løbene udført som lukkede Ledninger. Den af Colding (oreslaaede Vanddybde over Sandlaget i Filtrene anser han ikke for tilstrækkelig, idel han mener, at den vil kunne give Anledning til Ud- vikling af Plantestoffer i Vandel i Sommer- og Efteraarsmaanederne, men til- raader at forøge Dybden til 4 Fod, og Beholderne i GlacieL for det filtrerede Vand tilraader han at dække, dog først naar der efter nogen Tids Brug af Filtrene er vundet Erfaring for, hvorledes delte bedst bør ske. Maskinerne foreslaas gjorte lidt større og Maskinanlæget samlet i een Bygning i Stedet for lo, ligeledes Kedelanlæget, og Kulhusel opført saa nær dette som muligt. Led-