Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851—1859 51 havn og Forstæderne« til al følge Arbejdets Gang. Der ankedes bl. a. over, al Damhussøen ikke oprensedes helt til Bunds, selv om delte maatte medføre Ekstraforanstaltninger til Søbundens Tætning, at Dæmningerne omkring Søen ikke blev tilstrækkelig solidt opførte, al Peblinge- og Sortedamssøerne ikke ogsaa oprensedes og indrettedes som Beholdere, og at Vandet ved Filtrationen vilde blive sænket c. 10 Fod, saaledes at det ikke uden Pumpning kunde ind- føres i Ledningsnettet, og Forsyningen altsaa blev afhængig af den fornødne Kul tilførsel. I en af den nedsalte Komité til »Communalforeningen« afgiven Be- tænkning hedder det bl. a.: »Det Høieste Vandet kan opstemmes saavel i Peblinge- og Sortedamssøerne, som ogsaa i Si. Jørgenssø er 18 Fod over daglig Vande i Sundet; heraf bør dog regnes til Forbruget 4 Fod, og Søernes Vandstand blev saaledes nedsat til 14 Fod o. d. V., men eller Vandplanen Pag. 16 skal Vandledningerne kun lægges i en Dybde af 4 Fod under Jorden; de komme saaledes derved flere Steder i Byen til at ligge 26 Fod over daglig Vande, og Vandet maa altsaa hæves 22 Fod for at komme i Niveau med Vandledningerne paa de højeste Steder i Byen. Del vil da være en Umuelighed at faae Vandet til Byen uden mekanisk Kraft. Men da Danmark ikke er og ikke bør være en Provinds af England, kan der i disse let bevægelige Tider meget snart opstaae Forhold, der kan gjøre det meget vanskeligt, ja endog umueligt, saaledes som i Aarene fra 1807—1814, al faae Kul. Naar Maskinkraft ikke kan anvendes, saa er Filirerne med all dertil Hørende og Bassinet i Søndermarken til aldeles ingen Nytte, og Vandet kan endog ikke, saaledes som nu i dels hidtilværende Tilstand, komme til Byen. Idet altsaa Inddæmningen af Damhuussøen, Hovedvandreservoiret, ikke er hensigtsmæssig og solid, idel Oprendsningen af Damhuussøen ikke er fuld- stændig, og idet de øvrige Søer slet ikke oprendses, saa opnaaes kun for den til de nye Vandværker anvendte store Kapital et uforbedret og unyttigt Vand- syslem, der endog kan under en Krig med England udsætte Staden for den grændseløse Ulykke at mangle Vand. At en Englænder kan tilraade Noget, hvorved han gjør Staden saa al sige skatskyldig til hans Fædreland, kan af ham være meget fornuftigt, især da han har faaet sine Raad overdreven godt betalte; men om det er fornuftigt at følge saadanne Raad, er el andel Spørgsmaal, som det neppe er vanskeligt at besvare.« Komiteen anser det derfor - for paatrængende nødvendigt »at Vandled- ningerne i Staden lægges saa dybt, at Vandet kan komme derind uden Maskinkraft«. I 1858 indgav den nævnte »Communalforening« endog et Andragende baade til Borgerrepræsentationen og Indenrigsministeriet om at faa nedsat en 7*