Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

72 VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER 150 Fod under Terrænet, men kun til ca. 90 Fods Dybde, til nogle pletvis optrædende Stenlag i denne Dybde. — Langs Kildedalen og i Lille Vejleaa- dalen lindes de vandførende Lag derimod i Hovedsagen i de øvre Dele af Saltholmskalken, der her ved Gletschernes Virkning er hieven knust og sønder- flænget i større og mindre Brudstykker, gennemsatte af Revner i alle Retninger, hvorved er dannet en mægtig Stenfaskine, hvori Vandet kan samles og ledes. Undertiden maa man dog bore et godt Stykke ned i Kalken, inden del lykkes at skaffe Vand, formentlig fordi man i saa Tilfælde er truffet paa et større sammenhængende Brudstykke af Kalken, men ellers gælder som Regel, at de dybere Dele af Saltholmskalken er saa Lemmelig sprækkefri. Et Jordlags Vandføringsevne vokser stærkt med Kornstørrelsen og omtrent i samme Forhold som Kvadratet af denne. Derimod er Vandrejsningen eller den Stighøjde, Vandet kan naa i el Borerør, der sænkes ned i et Jordlag, uaf- hængig af Lagets Kornstørrelse og beror udelukkende paa, hvor stort el hy- draulisk Tryk Vandet staar under i del omhandlede Lag. Fører man f. Eks. et Borerør ned i el dybtliggende lint Sandlag, vil man meget vel kunne finde en betydelig Vandrejsning, maaske 20 Fod eller mere over Terrænet, men skærer man dette Borerør over i Højde med Terrænet, vil man alligevel kun faa en ringe Vandmængde, fordi Vandel kun langsomt kan strømme til Bore- røret gennem det line Sand. — Sandet forvolder i det hele meget ofte Ulemper ved Udnyttelsen af Boringer, idel det, naar del trænger ind i Borerørene, hurtig