Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

År: 1909

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: København

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 143 Forrige Næste
74 VANDVÆRKETS GEOLOCxISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER underjordiske Lag, der afgiver Vand til Vandværkets Vandindvindingsanlæg, altsaa disses underjordiske »Opland«. Kurverne for Vandrejsningen angiver jo nemlig Faldene paa de underjordiske Vandspejl og dermed den Retning, hvori Vandet bevæger sig i de vandførende Lag. Som tidligere anført afspejler de blaa Kurver ogsaa tydeligt den store Tilstrømning til Vandværkets Kilde- vandsanlæg saavel langs Kildedalen som langs Søndersøanlæget. Bestemmelsen ved Hjælp af de røde og blaa Kurver af Størrelsen af den Vandmængde, der kan indvindes fra de underjordiske vandførende Lag, bliver dog meget usikker, fordi man ikke kender Størrelsen af Nedsivningen pr. Aar til disse Lag. Al den aarlige Nedbør, der for Københavns Omegn andrager ca. 570 Millimeter eller 22 Tommer, afløber en Del navnlig i Vinter- og Foraarsmaanederne langs Undersøgelsesboring ved Thorsbro. Jordoverfladen og videre gennem Vandløbene di- rekte til Havel, og denne Del kan med et rundt Tal regnes at udgøre ca. 30 % af hele Aarels Nedbør. En anden og meget betydelig Del af denne fordamper hurtigt igen eller forbruges af Vegetationen, og da navnlig i den varme Aars- tid; men hvor stor en Del af Aarels Nedbør, der med- gaar hertil, er det ifølge Sagens Natur meget van- skeligt al skaffe el Maal for. Fordampningshøjden fra et frit Vandspejl er selv under vore Bredde- grader større end Regnhøjden; Colding har saaledes i sin Tid maalt den aarlige Middelfordampning fra Peblingesøen til ca. 27 Tommer. Afgørelsen af hvor stor en Procentdel af den aarlige Nedbør, der unddrages For- dampningen og det overfladiske Afløb og altsaa ved Nedsivningen gennem de øvre Jordlag kan tjene til Forsyningen af de underjordiske vandførende Lag, er derfor meget vanskelig og blandt andet ogsaa i høj Grad afhængig af de øvre Jordlags Gennemtrængelighed for Vand, og i saa Henseende hører Leret til de mest uigennemtrængelige Jordarter. Størrelsen af den nævnte Procentdel angives da ogsaa for de forskellige Lande og Undersøgelsesomraader meget forskelligt, fra 0 til 50 % °g derover. Medens man tidligere almindeligt antog, at alt Vand, der trælles i Jorden, hidrørte fra Nedsivning af en Del af den paa Jordoverfladen faldende Regn, hersker der nu til Dags noget mere