Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER 77 modsat sin oprindelige Bestemmelse hieven et Eksempel paa de saakaldte »kunstige Grundvandsanlæg«, der blandt andet bruges i Gøteborg, hvor el derlil egnet Areal oversvømmes med Overfladevand, der senere i en vis Af- stand opsamles gennem dybe Boringsanlæg som kunstigt Grundvand. Hosslaaende Figur viser Maksimums og Minimums Vandstanden i Dam- hussøen for Aarene fra 1857 til 1908. Det vil ses, al del næsien hvert Aar har været muligt at fylde Søen, der kan rumme 6 å 7 Millioner Tdr. Vand, med det tilstrømmende Overfladevand under Foraarstøbrud fra det ca. 1 Q Mil store Opland (naar Søen i Aarene omkring 1899 ikke er bleven helt fyldt, hidrører dette fra særlige Arbejder ved Ledninger og deslige, der har været hindrende herfor). Naar undtages de tørre Aar 1857—58 har der selv i den Periode, hvor Søen tjente til Byens Forsyning, kunnet holdes en passende Vandstand deri. Ved Søens Anlæg i sin Tid som en vigtig Beholder for Københavns Vandforsyning, har man næppe tænkt sig Muligheden af, at den paa ovennævnte Maade skulde komme til at tjene Øjemed, der dog maa siges at ligge betydeligt udenfor det tilsigtede. Temperaturen af Van- det fra de underjordiske vandførende Lag er ca. 8y2 ° C. og en s hele Aarel, idet Aarstidernes Temperaturforskel udj æv- Grafisk Fremstilling af Maks.- og Min.-Vandstanden i Damhussøen. nes i de store Dybder, og Vandets Temperatur derved kommer til at svare til Aarets Middeltemperatur. Med Hensyn til opløste Stoffer saa indeholder det heraf omtrentlig 400 Milliontedele, væsentlig besinnende af kulsur Kalk. Vandet bliver herved noget haardt, men Kalken fjernes dog let ved Opvarmning hen imod Kogepunktet, hvad der spiller nogen Rolle ved dets Anvendelse ti] visse industrielle Øjemed. De Stoffer, Vandet kan have oplaget i sig fra de øverste Jordlag, og som kan være skadelige for dets Anvendelse som Drikkevand, taber det hurtigt igen ved dets langsomme Nedsynkning gennem Istidens Ler- og Sandlag, der jo underkaster det en grundig Filtrering. Derimod optager Vandel paa sin Vej nedefter gennem disse Lag navnlig kulsur Kalk og Jern- forille paa Grund af dets Indhold af Kulsyre, der giver det en vis opløsende Evne over for Kalk og Jernforbindelser. Indholdet af Jernilte er vel ikke stort, idet det kun udgør ca. 2 til 3 Milligram pr. Liter i Vandet fra Sønder- søanlæget og Kilderne, og er i hygiejnisk Henseende ganske uskadeligt, men det spiller dog i teknisk Henseende en ret vigtig Rolle, da det nødvendiggør, at Vandel af den Grund maa underkastes en ret omstændelig Renselsesproces. Idet nemlig Jernet som kulsurt Jernforilte holdes opløst af Vandets Overskud