Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

88 Der hvor hjørnekanterne paa færdige gjenstande og kjerner skal være avrundet («brukket») forsynes modeller og kjernekasser med h u 1 k i 1 e r, fig. 67. Disse hulkiler dannes av lærlister, a, fig. 67 samt fig. 68, som ved hjælp av et litet redskap med kuler i enderne, fig. 69, presses ind i modellens eller kjernekassens hjørner, hvor de limes fast. Større kanter brækkes ofte i støperiet av formerne. En hel del modeller kan formes uten at være delte. Dette gjæl- der da væsentlig enkle modeller, uten saadanne fremstaaende dele Fig. 68. Fig. 67. Fig. 69. centerlinje, linder, tar som vilde hindre, at modellen kunde tas direkte op av formen. Eks- empler paa slike modeller viser fig. 106 og 109. Mere sammensatte modeller maa som regel være delt i 2 eller flere stykker. Smaadele derav gjøres enten helt løse uten styring og lægges paa plads under formningen, eller de styres av en tap eller fals (se § 51). Det hovedplan, hvorefter modellen deles, gaar gjennem dens Skal der f. eks. forarbeides en delt model av en ret cy- man 2 stkr. træ, som fig. 70 viser, og limer dem sammen med et mellemlag av papir mellem flåterne. Med centrum i delelinjen optrækkes begrænsningscirkelen — den strekede cirkel paa figuren, — hjørnerne hugges bort med en øks, og stykket sættes op i drejebænken for videre bearbeidelse. Naar modellen er færdig dreiet, kløves den let ved hjælp av et hugjern, idet papiret spaltes efter midten. Papirets fibre har nemlig i sig selv mindre sammenhængskraft end papiret har til træet, fordi det er limet til dette. Eør dreiningen bøf der i emnet være indsat fra to til fire træplugger, saaledes som vist ved kjernekassen i fig. 79. Disse træplugger vil da styre de to modelhalvdele, saa de holdes paa rigtig plads i forhold til hverandre. Istedenfor træplugger anvendes ofte metaldybler; de bedste av disse er konstrueret saa de kan indsættes utenfra som træpluggerne. Kjerneutvisere (anvisere) brukes for at danne de hulheter i formen som styrer og bærer kjernerne. Ved kjerner forstaaes det Fig. 70.