Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
diameter i «raastøpt» tilstand end den skal være efter at være
færdig dreiet. Man siger at der er tillagt a r b e i d s m o n, og det
vil være klart, at et slikt tillæg av arbeidsmon maa gjøres allerede
paa modellen. Det er derfor nødvendig at modelsnekkeren vet, hvilke
dele av den færdige gjenstand skal bearbejdes.
Som bekjendt utvider legemerne sig i almindelighet ved opvarm-
ning og kryper ved avkjøling1) Metallerne indtar et større volum i
smeltet tilstand end naar de ved almindelig temperatur er faste. Som
følge derav maa hulrummet i formen være større end det rum den
færdige gjenstand skal indta. Derfor maa ogsaa modellen være større
end den gjenstand som skal støpes.
For at slippe at ta særskilt hensyn til krypningen ved hvert en-
kelt av modellens maal bruker man paa modelverkstedet en saakaldt
krypemaalestok, og modellen utføres efter «k rype maal»
(tysk: Schwindmass). Krypningens størrelse angis derved, at man
nævner den længde paa hvilken metallet kryper en enhet av det an-
vendte maal. Den lineære krypning for støpejern er saaledes i : 96
(læses: i paa 96), o: en støpegjenstand, som i smeltet tilstand i for-
men er 96 mm lang, biir efter avkjøling kun 95 mm; en med længde
96 cm biir 95 cm o s.v. Skal derfor gjenstanden være 950 mm lang,
maa modellen gjøres 960 mm.
En krypemaalestok for støpejern maa saaledes for en virkelig
længde av 1 m være:
96
— . i 1,01053 m.
95
Efterfølgende tabel angir den lineære krypning for endel metaller
og legeringer.
Aluminium............1 : 59
Aluminiumbroncer ca. . . 1 : 50
Aluminiummessing ca. . . 1 : 50
Bly...................1:92
Messing...............1:65
Støpejern.............1:96
Støpestaal...........1 : 50
Tin.....................1 : 128
Tinbroncer:2)
nr. i ca.............1:134
nr. 3 ca.............1:65
Wismut..................i : 265
Sink....................1 : 62
1) Vand danner herfra inden visse grænser en avvikelse. Støpejern og sink utvider sig i det øieblik de
gaar over fra flytende til fast form, for derpaa at trække sig sammen. Derved utfylder de formen godt
og gir skarpe avtryk.
2) Se § 32.