ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
94 diameter i «raastøpt» tilstand end den skal være efter at være færdig dreiet. Man siger at der er tillagt a r b e i d s m o n, og det vil være klart, at et slikt tillæg av arbeidsmon maa gjøres allerede paa modellen. Det er derfor nødvendig at modelsnekkeren vet, hvilke dele av den færdige gjenstand skal bearbejdes. Som bekjendt utvider legemerne sig i almindelighet ved opvarm- ning og kryper ved avkjøling1) Metallerne indtar et større volum i smeltet tilstand end naar de ved almindelig temperatur er faste. Som følge derav maa hulrummet i formen være større end det rum den færdige gjenstand skal indta. Derfor maa ogsaa modellen være større end den gjenstand som skal støpes. For at slippe at ta særskilt hensyn til krypningen ved hvert en- kelt av modellens maal bruker man paa modelverkstedet en saakaldt krypemaalestok, og modellen utføres efter «k rype maal» (tysk: Schwindmass). Krypningens størrelse angis derved, at man nævner den længde paa hvilken metallet kryper en enhet av det an- vendte maal. Den lineære krypning for støpejern er saaledes i : 96 (læses: i paa 96), o: en støpegjenstand, som i smeltet tilstand i for- men er 96 mm lang, biir efter avkjøling kun 95 mm; en med længde 96 cm biir 95 cm o s.v. Skal derfor gjenstanden være 950 mm lang, maa modellen gjøres 960 mm. En krypemaalestok for støpejern maa saaledes for en virkelig længde av 1 m være: 96 — . i 1,01053 m. 95 Efterfølgende tabel angir den lineære krypning for endel metaller og legeringer. Aluminium............1 : 59 Aluminiumbroncer ca. . . 1 : 50 Aluminiummessing ca. . . 1 : 50 Bly...................1:92 Messing...............1:65 Støpejern.............1:96 Støpestaal...........1 : 50 Tin.....................1 : 128 Tinbroncer:2) nr. i ca.............1:134 nr. 3 ca.............1:65 Wismut..................i : 265 Sink....................1 : 62 1) Vand danner herfra inden visse grænser en avvikelse. Støpejern og sink utvider sig i det øieblik de gaar over fra flytende til fast form, for derpaa at trække sig sammen. Derved utfylder de formen godt og gir skarpe avtryk. 2) Se § 32.