Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

__________________________________ ________________ ________________________ 124 av brettet a, fig. 150, som staar stille mens man dreier paa haand- taket tilhøire. Fig. 78 viste ogsaa et kjernebret; de paaspikrede træ- stykker /? og m angir kjernens diameter i en- derne, smlgn. maalene k og m i snittegningen av gjenstandene. Krumme kjerner, som f. eks til et rørbend, kan fremstilles ved op- trækning. Der utføres L T- da to kjernehalvdele, som lægges sammen. I fig. 151 Fig. 152. betegner b formbrettet, mens a er en træplate som Fig. 151. styrer paa formbrettet og ved hjælp av hvilken kjernen optrækkes. c viser et stykke av kjernen. Kjerner av større længde maa forsterkes, dels for at kunne taale sin egen vegt og for at kunne behandles uten alt for stor forsigtighet, dels for at kunne taale den sterke opdrift som — den vil faa i det smeltede metal. Der er i § 62 omtalt anvendelsen av stabler. Men foruten — — — at man bruker stabler, avstives tillike kjernen selv ved et i samme indlagt gjennemhullet rør, fig. 135 og 150, hvorigjennem gaserne ogsaa — ------ ------ faar anledning til at undvike, eller ved hjælp av en kompakt »kjernetein». Smaa cy- lindriske kjerner avstives saaledes med en tyk- kere eller tyndere jerntraad efter kjernens stør- j — ------ — relse. Fig. 152 viser en av fladtjern sammen- loddet kjernetein for den ene dampkanal i en ----------- dampmaskincylinder, og fig. 153 fremstiller en r__________ støpejerns kjernetein til kjernen for en damp- —__I _-__I I maskines kondensator. X.T. Fig 153 1 større kjerner indlægges saakaldte voks- t r a a d e, o: bomuldstraad som er overtrukket med voks eller med ozokerit (jordvoks; kaldes i renset tilstand ceresin og benyttes bl. a. til lysfabrikation istedenfor parafin). Naar kjernerne tørres, vil vokset smelte og trænge ind i kjernemassen; traaden biir derved fri og kan trækkes ut. Paa denne maate opstaar kanaler som leder bort gaserne under stopningen.