ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
133 Trækningen foregaar paa den maate at valsetraaden passerer gjennem et hul i et t r æ k k e j e r n, fig. 163, og 73, fig. 164. I fig. 164 er selve trækkebænken avbildet. Den bestaar av et bord, hvorpaa er anbragt en trommel C, en trommel F og et stativ som bærer trækkejernet. Trommelen C faar sin drift gjennem to koniske tandhjul. Traaden passerer ind i trækkejernet ved F og ut igjen ved E-, paa grund av at trækkejernets hul er mindre i den ene ende, vil traaden derved undergaa en formindskelse i tversnit, paa samme tid som den biir fuldstændig glat og blank. For tykkere traad (og rør, se senere) benyttes trækkebænker som istedenfor trommelen C har en endeløs kjæde der er lagt over 2 hjul. Enden av traaden (eller røret) er fæstet til en maskindel som bringes i indgrep med den endeløse kjæde; naar da kjæden bevæger sig, vil traaden (røret) maatte følge med og trækkes gjennem trækkejernet. Forholdet mellem traaddiameterne efter og foran trækkejernet kan være fra 0,85 til 0,95. Meget tynd traad maa derfor fremstilles ved at trækkes flere gange og gjennem stadig mindre huller. Mellem hver }dje og 4de trækning maa traaden utglødes. Før den trækkes paa nyt maa den befries fra glødskal efter glødningen; dette sker enten ved behandling med fortyndet svovelsyre, ved hamring eller ved at traadbundterne anbringes i roterende tromler sammen med skarpkantet sand. Den hastighet hvormed traaden bevæges, varierer mellem 0,3 og 1,5 m/sek. for traad av 5 til 1 mm diameter, saaledes at den tyndeste traad gives størst hastighet. § 74. Rørfabrikation. Fremgangsmaaten ved fremstilling av rør avhænger for en stor del av, hvilket materiale der benyttes. Støpe- jernsrør formes gjerne med maskine og støpes. O Av smijernsrør har man to slags: sveisede rør og rør Æ "X uten sveis. \.J De s v e i s e d e rør kan ___________ Fig. 165. enten være lapsveisede, fig. Fig 166 165, eller stuksveisede, fig. 166. De fremstilles av platestrimler med bredde svarende til rørets omkreds. Skal der forarbeides lapsveisede rør, biir platekanterne paa forhaand uttyndede. Platestrimlerne b, fig. 167, trækkes gjennem en tragt a, ophetes til hvit- -----1 glødhete i en dertil indrettet ovn og valses l-.t. Fig. 167.