Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Trækningen foregaar paa den maate at valsetraaden passerer
gjennem et hul i et t r æ k k e j e r n, fig. 163, og 73, fig. 164. I fig.
164 er selve trækkebænken avbildet. Den bestaar av et bord, hvorpaa
er anbragt en trommel C, en trommel F og et stativ som bærer
trækkejernet. Trommelen C faar sin drift gjennem to koniske tandhjul.
Traaden passerer ind i trækkejernet ved F og ut igjen ved E-, paa
grund av at trækkejernets hul er mindre i den ene ende, vil traaden
derved undergaa en formindskelse i tversnit, paa samme tid som den
biir fuldstændig glat og blank.
For tykkere traad (og rør, se senere) benyttes trækkebænker som
istedenfor trommelen C har en endeløs kjæde der er lagt over 2 hjul.
Enden av traaden (eller røret) er fæstet til en maskindel som bringes
i indgrep med den endeløse kjæde; naar da kjæden bevæger sig, vil
traaden (røret) maatte følge med og trækkes gjennem trækkejernet.
Forholdet mellem traaddiameterne efter og foran trækkejernet
kan være fra 0,85 til 0,95. Meget tynd traad maa derfor fremstilles
ved at trækkes flere gange og gjennem stadig mindre huller.
Mellem hver }dje og 4de trækning maa traaden utglødes. Før
den trækkes paa nyt maa den befries fra glødskal efter glødningen;
dette sker enten ved behandling med fortyndet svovelsyre, ved hamring
eller ved at traadbundterne anbringes i roterende tromler sammen med
skarpkantet sand.
Den hastighet hvormed traaden bevæges, varierer mellem 0,3 og
1,5 m/sek. for traad av 5 til 1 mm diameter, saaledes at den tyndeste
traad gives størst hastighet.
§ 74. Rørfabrikation. Fremgangsmaaten ved fremstilling av
rør avhænger for en stor del av, hvilket materiale der benyttes. Støpe-
jernsrør formes gjerne med maskine og støpes.
O Av smijernsrør har man
to slags: sveisede rør og rør Æ "X
uten sveis. \.J
De s v e i s e d e rør kan ___________
Fig. 165. enten være lapsveisede, fig. Fig 166
165, eller stuksveisede, fig.
166. De fremstilles av platestrimler med bredde svarende til rørets
omkreds. Skal der forarbeides lapsveisede rør, biir platekanterne paa
forhaand uttyndede. Platestrimlerne b, fig. 167,
trækkes gjennem en tragt a, ophetes til hvit- -----1
glødhete i en dertil indrettet ovn og valses l-.t. Fig. 167.